I dagens artikel skal vi udforske Bregninge Kirke (Lolland) og dens relevans i det moderne samfund. Fra dens indflydelse på menneskers dagligdag til dens indflydelse på det professionelle område, er Bregninge Kirke (Lolland) blevet et emne af stor interesse i de senere år. Efterhånden som vi skrider frem gennem denne artikel, vil vi se nærmere på, hvordan Bregninge Kirke (Lolland) har udviklet sig over tid, og de implikationer, det har på forskellige aspekter af vores liv. Derudover vil vi også diskutere fremtidsudsigterne for Bregninge Kirke (Lolland), og hvordan det kan fortsætte med at forme vores verden i de kommende år. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af Bregninge Kirke (Lolland)!
Bregninge Kirke | |
---|---|
Bregninge Kirke (Grønnegade Kirke) | |
Generelt | |
Opført | før 1200 |
Geografi | |
Adresse | Grønnegadevej 45B, 4892 Kettinge |
Sogn | Kettinge-Bregninge Sogn |
Pastorat | Kettinge-Bregninge Pastorat |
Provsti | Lolland Østre Provsti |
Stift | Lolland-Falsters Stift |
Kommune | Guldborgsund Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.sogn.dk/bregninge-guldborgsund/ | |
Oversigtskort | |
Bregninge Kirke (eller Grønnegade Kirke) er en middelalderlig kirke i den lille bebyggelse Grønnegade på det østlige Lolland. Kirken har navn efter landsbyen Bregninge,[1] ca. 1 km mod nord, som dog heller ikke er mere end nogle få gårde stor. Endelsen -inge[2] signalerer ellers gammel og stor. Nabobyen Kettinge er således en af Lollands største landsbyer.
Kirken er også lille og uden tårn. Til gengæld ligger den på et af egnens højeste punkter tæt på de få gårde i Grønnegade, som ligger i en lavning. Kirkens alder er ikke fastslået, men skibet og koret er i romansk stil og menes at være fra omkring 1100. Våbenhuset er en senere tilbygning i gotisk stil. Den nuværende klokkestabel er af nyere dato. Kirken var frem til 1695 annekskirke til Herritslev Kirke og siden til Kettinge Kirke.
Kirkens alter er fra 1879, mens tavlen er fra ca. 1610 ligesom prædikestolen. Døbefonten er tidlig romansk og måske samtidig med kirken.
I stengærdet omkring kirken, registrerede man i 1627 en runesten, der sandsynligvis oprindeligt stod på marken vest for kirken. Den blev senere flyttet til Nationalmuseet, men i 2017 opstillede Nysted og Omegns Fællesråd i samarbejde med menighedsrådet en kopi ved kirkegårdens hovedindgang.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |