Binyre
I denne artikel vil vi dykke ned i Binyre, et emne af stor relevans og interesse i dag. Langs disse linjer vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Binyre, med det formål at tilbyde en dyb og fuldstændig forståelse af det. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund, til dets udvikling over tid, vil vi analysere alle facetter af Binyre for at give vores læsere et berigende og konstant udviklende perspektiv. Gennem en detaljeret og tværfaglig tilgang tilstræber vi at tilbyde en holistisk vision, der giver os mulighed for fuldt ud at forstå vigtigheden og betydningen af Binyre i den nuværende sammenhæng.
Binyrerne (latin: glandula supra renalis eller glandula adrenalis, heraf engelsk: Adrenal gland) er et par endokrine (indresekretoriske) kirtler hos pattedyr, som er lokaliseret ovenpå nyrerne.
Funktionelt og anatomisk skelner man mellem binyrebarken og binyremarven. Barken underinddeles igen i tre zoner; zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis. I zona glomerulosa (yderste lag) dannes hormonet Aldosteron – i zona fasciculata (midterste lag) dannes hormonet cortisol. Zona reticularis (inderste lag) betragtes som en udviklingszone og danner de androgene hormoner[1]. I binyremarven dannes der adrenalin og noradrenalin.
Referencer
Se også
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
