Audna
I denne artikel har vi besluttet at fokusere på den spændende verden af Audna. Fra sin oprindelse til i dag har Audna været genstand for interesse og debat på forskellige områder. Gennem årene har Audna genereret utallige meninger og teorier, der har bidraget til at berige vores viden om dette emne. I denne forstand foreslår vi at udforske i dybden de forskellige aspekter, der gør Audna til et så fascinerende emne, idet vi både behandler dets historie og dets relevans i dag. Gennem en detaljeret og kontekstualiseret analyse håber vi at tilbyde læseren en komplet og oplysende tilgang til Audna, der giver nye perspektiver og nøgler til at forstå dets betydning i dagens verden.
Foto: Rolf Steinar Bergli
Audna (Audnedalselva) løber gennem Audnedalen i Agder fylke i Norge, gennem de tidligere kommuner Audnedal og Lindesnes kommune. Audna har sit udspring i Grindheimsvatnet, går gennem Øvre Øydnavatnet og Ytre Øydnavatnet og munder ud i Sniksfjorden. Undervejs passerer Audne vandfaldet Melhusfossen ud for det lille sted Buhølen[1] i Lindesnes kommune.
Navnets første led kommer formentlig af norrønt auðn (= ødelæggelse, dvs. "elven, der raserer"), idet Audna har gjort skade både ved oversvømmelser og isgang.[2] Audna var den første elv i Norge, der blev fuldkalket til eliminering af skader forårsaget af sur nedbør.[3]
Audna er 55 km. lang. Der er laks og ørred på en 30 km. lang strækning fra Bustad og op til udløbet af Ytre Øydnavatnet.
Afvandingsområdet er på 450 km² og middelvandføringen er 20 m³/s.
Den stedegne laksestamme i Audna gik til grunde tidlig i 1970'erne. Et kalkningsprojekt blev startet i 1985. Målet var at opbygge en ny laksestamme. Dette mål er nået og laksestammen opretholdes nu ved naturlig reproduktion.
I 2004 blev der fisket 2,4 ton laks og 219 kg ørred i Audna.