I dag er Atlanterhavsvejen et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har Atlanterhavsvejen været genstand for debat, analyse og udforskning på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, videnskab, underholdning eller populærkultur, har Atlanterhavsvejen vist sig at være et relevant emne af almen interesse. Med tidens løb er dens indvirkning og relevans øget, hvilket genererer endeløse meninger, forskning og diskussioner, der søger at forstå dens indflydelse på det nutidige samfund. I denne artikel vil vi analysere i dybden vigtigheden og betydningen af Atlanterhavsvejen, udforske dens forskellige dimensioner og aspekter, der gør det til et emne af interesse for alle.
Atlanterhavsvejen er et vejstykke på riksvei 64 i Nordmøre i Møre og Romsdal fylke i Norge. Vejen er 8.274 meter lang og går fra Vevang i Eide til Kårvåg i Averøy og afløste 7. juli 1989 færgeforbindelsen mellem Ørjavik og Tøvik i de to kommuner. Anlægget består blandt andet af otte broer på tilsammen 891 meter og går over en hel del holme og skær. Vejen kostede 122 millioner 1989-kroner og var delvis finansieret med bompenge. Bommen blev fjernet i juni 1999.
Ruten, vejen følger, blev oprindelig planlagt for jernbane tidligt i 1900-tallet, men den idé blev endeligt skrinlagt i 1935. Planlægning af vejstrækningen kom i gang i 1970'erne. Byggeriet startede 1. august 1983.
Atlanterhavsvejen er landets ottendebedst besøgte naturbaserede turistattraktion (2004) med 283.500 besøgende. Vejstrækningen er foreslået som national turistvej.
I september 2005 blev Atlanterhavsvejen kåret til Århundrets bygningsværk 1905–2005. [1]