I dagens verden er Aron fra Kangeq blevet et emne med stigende interesse for et bredt spektrum af samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Aron fra Kangeq opnået en hidtil uset relevans på forskellige områder, fra politik til kultur, økonomi og samfund generelt. Vigtigheden af at forstå og analysere Aron fra Kangeq ligger i dens indvirkning på flere dimensioner af dagligdagen, såvel som dens implikation i menneskehedens fremtid. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Aron fra Kangeq og undersøge dens indflydelse på verden i dag.
Aron fra Kangeq | |
---|---|
![]() Mytologisk scene: Tupilak, kvinde og mand" af Aron | |
Personlig information | |
Født | 9. april 1822 ![]() Kangeq, Grønland ![]() |
Død | 12. marts 1869 (46 år) ![]() Kangeq, Grønland ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler, jæger, folkemindesamler, billedkunstner, forfatter ![]() |
Fagområde | Malerkunst, billedkunst, jagt, mundtlig litteratur ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Aron fra Kangeq (født 9. april 1822 i Kangeq, død 12. marts 1869) var en grønlandsk fanger, illustrator og fortæller.
Aron malede sine første akvareller og nedskrev sine første sagn til H.J. Rink i 1858, mens han lå syg på briksen i Kangeq. Aron fik herefter igen nogle år som sælfanger, men i 1863 og 1867-68 genoptog han sin virksomhed som kunstner og fortæller.
Aron døde af tuberkulose i 1869.[1]
Der findes en film om Aron fra Kangeq lavet af Sten Rehder.[2]
Spire Denne biografi om en grønlænder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |