Angina pectoris
I dagens verden er Angina pectoris et emne, der er i konstant udvikling, og som vækker stor interesse i samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på populærkulturen eller dets indflydelse på hverdagen, har Angina pectoris formået at fange opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige aspekter relateret til Angina pectoris, fra dens oprindelse til dens i dag, og analysere dens betydning og indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv. Derudover vil vi undersøge, hvilken rolle Angina pectoris spiller i dagens samfund, og hvordan det har påvirket den måde, vi tænker og handler på. Gennem dybdegående og omfattende analyse vil vi være i stand til bedre at forstå vigtigheden af Angina pectoris og dens indflydelse på verden omkring os.
| Angina pectoris Klassifikation | |
|---|---|
 Smertezone ved angina pectoris og akut myokardieinfarkt. | |
| Information | |
| Navn | Angina pectoris |
| Medicinsk fagområde | kardiologi  |
| SKS | DI20 |
| ICD-10 | I20 |
| ICD-9 | 413 |
| DiseasesDB | 8695 |
| MedlinePlus | 000198, 000201, 001107 |
| MeSH | D000787 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Angina pectoris (også kendt som hjertekramper, brystsmerter, iskæmiske brystsmerter, angina) er betegnelsen for et smertende ubehag i brystet udløst af iltmangel (iskæmi) i hjertet. Smerten beskrives oftest som knugende eller trykkende og befinder sig lige bag ved brystbenet (sternum) og kan eventuelt stråle ud i venstre arm og nakke, samt om i ryggen mellem skulderbladene. Angina pectoris skyldes, at der ikke kommer blod med ilt nok til hjertemusklen. Den manglende blodforsyning skyldes oftest forsnævringer af kranspulsårerne f.eks. på grund af åreforkalkning. En sådan forsnævring kan udvikle sig til en egentlig blodprop (akut myokardieinfarkt) og skal derfor altid behandles af en læge.
Man skelner mellem stabil og ustabil angina pectoris afhængigt af, om smerterne kommer uprovokerede (ustabil) eller ved bestemte udløsende faktorer (stabil) som fysisk anstrengelse, vrede eller kulde.
Behandling
Den akutte behandling under anfald består i nitroglycerin som tablet eller spray, der gives under tungen (sublingualt) og eventuelt ilt og morfin som smertelindring.
Herefter begynder en behandling, der skal forebygge nye anfald og komplikationer. Behandlingen består i:
- Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) 75 mg én gang dagligt
- Blodtrykssænkende behandling enten med beta-blokkere (fx atenolol) eller calciumantagonister (fx verapamil)
- Langtidsvirkende nitrater (fx Isodur eller Cardopax)
Herudover skal patienten tale med sin læge om risikofaktorer og livsstil.
Ved svær ustabil angina pectoris kan man vælge en kirurgisk løsning.
- enten en udvidelse af kranspulsårene som en ballonudvidelse
- eller en by-pass, hvor den forsnævrede åre udskiftes med en anden åre, som kan tages fra benet.
Henvisninger
- Hansen, Haunsø & Schafflitzky (Red): "Medicinsk kompendium lommebog". Nyt nordisk forlag Arnold Busck, KBH 2005.
- Hippe, Hippe, Godtfredsen, Godtfredsen & Thomsen (Red): "Akutte medicinske tilstande". FADL's forlag, KBH 2003.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |