Kirurgi
I denne artikel vil vi udforske emnet Kirurgi i dybden, analysere dets forskellige facetter og dets relevans i dag. Kirurgi er et emne, der har fanget eksperternes og samfundets opmærksomhed, skabt passionerede debatter og vakt stor interesse. Igennem denne artikel vil vi undersøge dets indvirkning på forskellige områder, dets implikationer på globalt og lokalt niveau, samt de mulige løsninger og udfordringer, det udgør. Med et kritisk og reflekterende perspektiv søger vi at give en omfattende vision af Kirurgi, der tilbyder vores læsere et informeret og berigende perspektiv på dette emne af aktuel relevans.
_(%C3%96l_auf_Nessel_1973).jpg)
Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb. Kirurgi udføres primært af læger, tandlæger og dyrlæger.
Kirurgiske specialer
- Neurokirurgi (operation af hjerne og rygmarv)
- Plastik- og rekonstruktionskirurgi (se artikel)
- Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals)
- Oftalmologi (øjenkirurgi)
- Parenchymkirurgi (mave- og tarmsystem og bugens organer)
- Ortopædkirurgi (se artikel)
- Thoraxkirurgi (lunger og hjerte)
- Gynækologi-obstetrik (kvindens indre kønsorganer samt fødselshjælp)
- Urologi (urinorganer samt mandlige kønsorganer).
Endvidere findes der speciallæger i kirurgi (uddannelsen er afskaffet i erkendelse af, at ingen læge realistisk kan kalde sig almenkirurg. Parenchymkirurgien (mave-tarm kirurgi) kaldes stadig "kirurgi", selv om betegnelsen kan give indtryk af, at der er tale om almenkirurgi.
Der findes underspecialer som børnekirurgi, håndkirurgi, transplantationskirurgi, replantationskirurgi eller mikrokirurgi. Det er meget lange uddannelser, og der er meget få specialister i Danmark.
Ingen øjenlæger, øre-næse-halslæger, ortopædkirurger eller andre specialister mangler uddannelse i deres områdes kirurgiske behandlingsmetoder. De kaldes efter endt videreuddannelse speciallæge i x-kirurgi. Den samlede uddannelse til læge og speciallæge tager i Danmark mindst 12 år.
Historie
Kirurgi kendes fra forhistorisk tid med benamputation for 31.000 år siden på Borneo.[1] Et fund fra yngre stenalder ved Paris viser armamputation.[2]
Se også
Referencer
- ^ McKenzie Prillaman (7. september 2022), "Prehistoric child's amputation is oldest surgery of its kind", Nature, 609 (7927): 453-454, Bibcode:2022Natur.609..453P, doi:10.1038/D41586-022-02849-8, Wikidata Q113850382
- ^ Cecile Buquet-Marcon; Charlier Philippe; Samzun Anaick (30. oktober 2007), "The oldest amputation on a Neolithic human skeleton in France", Nature Precedings, doi:10.1038/NPRE.2007.1278.1, Wikidata Q113850423
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |