Afnazificering

I denne artikel vil vi gå i dybden med emnet Afnazificering, som har været genstand for interesse og debat på forskellige områder. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi behandle dens mange facetter og dens indvirkning på samfundet. Gennem en udtømmende og stringent analyse søger vi at kaste lys over forskellige aspekter relateret til Afnazificering, hvilket giver værdifuld information og forskellige perspektiver for at berige vores læseres viden. Ved at afsløre data, vidnesbyrd og relevante undersøgelser sigter vi mod at tilbyde en komplet og objektiv vision, der giver os mulighed for at forstå vigtigheden af ​​Afnazificering i forskellige sammenhænge og situationer.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (januar 2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Afnazificering af tyskere, østrigere og andre efter 2. verdenskrig blev foranlediget af De Allierede ved specielt oprettede domstole, som var godkendt på Potsdam-konferencen i 1945.

Initiativet havde til formål at undgå nazister i den offentlige administration samt fjerne indflydelsesrige medlemmer af nazistiske organisationer som NSDAP fra ledende poster i erhvervsliv, presse o.a.

Domstolene dømte enten skyldig, belastet, mindre belastet, medløber eller renset.

Arbejdet ved domstolene blev afsluttet omkring 1954.

Afnazificeringen fandt ikke kun sted i Tyskland og Østrig, men også i lande med meget aktive nazipartier som Frankrig, Nederlandene og Norge.

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.