Adolph Frederik Bergsøe

I denne artikel vil vi udforske Adolph Frederik Bergsøe fra forskellige perspektiver og med en multidisciplinær tilgang. Adolph Frederik Bergsøe er et emne, der har vakt interesse og debat gennem historien, og dets indflydelse strækker sig til forskellige områder af samfundet. Vi vil analysere de forskellige facetter af Adolph Frederik Bergsøe gennem undersøgelser og forskning, der har adresseret dets indvirkning på de kulturelle, sociale, økonomiske og politiske sfærer. Derudover vil vi undersøge, hvordan Adolph Frederik Bergsøe har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsat er relevant i dag. Gennem denne udtømmende analyse håber vi at kaste lys over vigtigheden og kompleksiteten af ​​Adolph Frederik Bergsøe, hvilket inviterer til kritisk og berigende refleksion over dette emne.

Adolph Frederik Bergsøe
Født7. januar 1806 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død16. januar 1854 (48 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
FarJohan Frederik Bergsøe Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMetropolitanskolen (til 1825) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, forfatter, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1853) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Adolph Frederik Bergsøe (født 7. januar 1806 i København, død 16. januar 1854 sammesteds) var en dansk statistiker, landstingsmand og forfatter.

Karriere

Han var søn af lægen Johan Frederik Bergsøe (d. 1818) og Ellen Monrad, siden 24. december 1841 gift med Christiane Marie Seidelin, f. 18. november 1815, datter af universitetsbogtrykker Seidelin.

Bergsøe blev student fra Metropolitanskolen i 1825 og juridisk kandidat i 1829 og vandt i 1836 Videnskabernes Selskabs pris for en skildring af grev Christian Ditlev Frederik Reventlows virksomhed (2 bind, 1837); han opholdt sig derefter i nogle år i udlandet med offentlig understøttelse og holdt efter sin hjemkomst fra 1840-45 forelæsninger ved universitetet over statsøkonomi.

I 1845 udnævntes han til lektor, 1848 til professor; i 1845 blev han tillige assistent ved Kommissionen for det statistiske Tabelværk og var fra 1. januar 1850 chef for det statistiske bureau. I 1853 blev han landstingsmand, men kom kun en kort tid til at deltage i det politiske liv, idet han begik selvmord i begyndelsen af det følgende år.

Bergsøe er begravet på Assistens Kirkegård.

Forfatterskab

Bergsøe har udfoldet en betydelig litterær virksomhed. For ikke at tale om en del æstetiske forsøg, heriblandt en novelle: "Den hjærteløse skjønne", bearbejdet efter Balzac (1834), og bogen: "Hvormed skal jeg more mig?" (1842), har han udgivet ikke få statsøkonomiske og statistiske afhandlinger.

Blandt disse kan nævnes hans i 1839 offentliggjorte motiverede "Udkast til en kreditforening for danske grundbesiddere". Hans værk om Reventlow giver et væsentligt bidrag til Danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig landboforholdene i slutningen af 18. århundrede.

Disse studier blev atter af betydning ved udarbejdelsen af Bergsøes hovedværk: "Den danske Stats Statistik" (4 bind, 1844-53). Dette vidtløftige arbejde giver en grundig skildring af Danmarks økonomiske forhold på overgangen fra den absolutistiske til den konstitutionelle tid tillige med en fremstilling af den historiske udvikling.

Netop fordi værket således fremkom i en overgangstid, kom det ikke til at spille den rolle, som det trods flere "snurrigheder" havde gyldigt krav på at spille, i det alle økonomiske forhold i halvtredserne så at sige befandt sig i en fuldstændig revolution, men af denne grund vil værket på den anden side for senere forfattere være af stor værdi ved at give et klart billede af tilstanden, som den var, inden den nyere udvikling tog fart.

Forfatterskab på internettet

Kilder