I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Aage Berntsen og analysere dets forskellige aspekter og konsekvenser i dagens samfund. Aage Berntsen har været genstand for debat og polemik i nyere tid, hvilket har vakt interesse hos forskere, akademikere og borgere. Gennem de næste linjer vil vi udforske dets oprindelse, udvikling og dets indflydelse på forskellige områder, såvel som de mulige implikationer, det har for fremtiden. Fra sin oprindelse og frem til i dag har Aage Berntsen spillet en grundlæggende rolle i at forme den verden, vi kender, og det er vigtigt at forstå dens omfang og konsekvenser for at imødegå det på passende vis.
Aage Berntsen | |
---|---|
Født | 16. maj 1885 ![]() Særslev, Danmark ![]() |
Død | 16. april 1952 (66 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Bopæl | Særslev ![]() |
Far | Klaus Berntsen ![]() |
Søskende | Anny Christiane Millior Berntsen, Oluf Berntsen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler, fægter, digter ![]() |
Deltog i | sommer-OL 1920 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Aage Berntsen (født 16. maj 1885 på Særslev Højskole, død 16. april 1952 i København) var en dansk digter, læge, kunstmaler[1] og fægter. Som digter er han mest kendt for teksten til Carl Nielsens korte værk Fynsk Foraar.
Aage Berntsen var søn af statsministeren Klaus Berntsen. Aage Berntsen fik studentereksamen fra Borgerdydskolen i København i 1903 og uddannede sig til læge med eksamen fra Københavns Universitet i 1911. Han var chef for den danske ambulancetjeneste i Paris fra 1918 til 1919, og arbejdede siden med kirurgi, ortopædi og åreknuder. I 1925 blev han tildelt graden som dr.med. på afhandlingen Om Varicer paa Underextremiteterne. Han udgav de medicinske lærebøger Lærebog i Ortopædi og Ortopædisk Operationslære i henholdsvis 1934 og 1948.[1]
Ved siden af sit professionelle virke som læge skrev Berntsen digte, hvor værket Fynsk Foraar, med blandt andet Den milde Dag er lys og lang, nok er det mest kendte.[2] Han udgav sin første digtsamling i 1908 under titlen Digte. Den blev fulgt af Fiol og Sækkepibe i 1910, Klinten og Hveden i 1914, Ungkarlens Visebog i 1923 og Den kostelige Gave i 1929.[3] Han modtog Holger Drachmann-legatet i 1941 og Emil Aarestrup Medaillen i 1950.[4]
Som maler udstillede Berntsen maleri på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1941.[1]
Berntsen var også en betydelig fægter. Han var medlem af Akademisk Fægteklub og deltog i de Olympiske Lege i 1920. Hans bror Oluf Christian Berntsen havde otte år tidligere også deltaget i OL.[5]
Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |