Østrig-ungarske krone

Emnet for Østrig-ungarske krone er et emne, der har skabt interesse og debat over tid. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på vores liv, dets historiske relevans eller dets indflydelse på samfundet, har Østrig-ungarske krone været genstand for refleksion og undersøgelse. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Østrig-ungarske krone, fra dens oprindelse til dens udvikling i dag. Vi vil analysere dets betydning i forskellige sammenhænge, ​​og hvordan det har præget den offentlige dagsorden. Derudover vil vi undersøge meninger og opfattelser om Østrig-ungarske krone, og hvordan det har formet den måde, vi forholder os til verden omkring os. Ved hjælp af en multidisciplinær tilgang vil vi søge at belyse dette fascinerende og ofte komplekse emne, med det formål at give en dybere og bredere forståelse af Østrig-ungarske krone.

Østrig-ungarske kroner var valutaen og guldstandarden i Østrig-Ungarn. Ved en valutareform i 1892 afløste kroner den hidtidige Gulden, der var en sølvstandardvaluta. I folkemunde kaldte man guldmønterne 10-, 20- og 100-krone for guldkroner. Indtil 1900 var gulden gyldig ved siden af kronen. Ombytningsforholdet var to kroner for en gulden.

I det østrigske område af Østrig-Ungarn var 100 heller lig med 1 krone. I det ungarske område var betegnelsen korona og svarede til 100 filler. På pengesedlerne var valutaens navn angivet på alle Østrig-Ungarns sprog (koruna, korona, corona, krona, kruna, coroană).

Østrig 1892 til 1918

Oversigt, Mønter i omløb i Østrig i Heller og Kroner fra 1892 til 1918.
Værdi Diameter Vægt Materiale Førsteudgave Ugyldig fra Information
1 Heller 17,0 mm 1,66 g Cu 1892
1916 Våben med østrigsk Bindenschild
2 Heller 19,0 mm 3,32 g Cu 1892
17,0 mm 2,77 g Fe 1916
10 Heller 19,0 mm 3,0 g Ni 1892
Cu, Ni, Sn 1915
1916 Våben med østrigsk Bindenschild
20 Heller 21,0 mm 4,0 g Ni 1892
3,33 g Fe 1916
1 Krone 23,0 mm 5,0 g 83,5% Ag 1892 Kejser Franz Joseph I. med laurbærkrans, uden „St. Schwartz“
1908 60 års regeringsjubilæum
1912 Kejser Franz Joseph I. uden laurbærkrans, med „St. Schwartz“
2 Kroner 27,0 mm 10,0 g 83,5% Ag 1912 Kejser Franz Joseph I.
5 Kroner 36,0 mm 24,0 g 83,5% Ag 1900 Kejser Franz Joseph I.
1908 60-års regeringsjubilæum
1909 Uden „St. Schwartz“
1909 Med „St. Schwartz“

Monarkiets fald

1-krone seddel med statsnavnet lige efter krigen påtrykt: Deutschösterreich

Selvom den oprindelige plan om en valutaunion mellem Østrig og de gamle stater i Østrig-Ungarn mislykkede, forblev kronen navn på flere af de nye staters valuta. Først trykkede man blot ny tekst hen over de gamle pengesedler. På grund af forskellig inflation i landene efter 1. verdenskrig fik kronen forskellig værdi.

Første Republik 1918 til 1925

Kronen blev videreført i den første østrigske republik efter 1918. Den østrigske krone led dog under stor ustabilitet under inflationen i efterkrigstiden. I 1925 indførte man i stedet den østrigske schilling, der opretholdt sin stabilitet. Værdien af 1 schilling var 10.000 kroner.

Eksterne henvisninger


Spire
Denne artikel om penge eller valuta er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.