Emnet for Østrig-ungarske krone er et emne, der har skabt interesse og debat over tid. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på vores liv, dets historiske relevans eller dets indflydelse på samfundet, har Østrig-ungarske krone været genstand for refleksion og undersøgelse. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Østrig-ungarske krone, fra dens oprindelse til dens udvikling i dag. Vi vil analysere dets betydning i forskellige sammenhænge, og hvordan det har præget den offentlige dagsorden. Derudover vil vi undersøge meninger og opfattelser om Østrig-ungarske krone, og hvordan det har formet den måde, vi forholder os til verden omkring os. Ved hjælp af en multidisciplinær tilgang vil vi søge at belyse dette fascinerende og ofte komplekse emne, med det formål at give en dybere og bredere forståelse af Østrig-ungarske krone.
Østrig-ungarske kroner var valutaen og guldstandarden i Østrig-Ungarn. Ved en valutareform i 1892 afløste kroner den hidtidige Gulden, der var en sølvstandardvaluta. I folkemunde kaldte man guldmønterne 10-, 20- og 100-krone for guldkroner. Indtil 1900 var gulden gyldig ved siden af kronen. Ombytningsforholdet var to kroner for en gulden.
I det østrigske område af Østrig-Ungarn var 100 heller lig med 1 krone. I det ungarske område var betegnelsen korona og svarede til 100 filler. På pengesedlerne var valutaens navn angivet på alle Østrig-Ungarns sprog (koruna, korona, corona, krona, kruna, coroană).
Værdi | Diameter | Vægt | Materiale | Førsteudgave | Ugyldig fra | Information | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
![]() |
![]() |
1 Heller | 17,0 mm | 1,66 g | Cu | 1892 | ||
![]() |
![]() |
1916 | Våben med østrigsk Bindenschild | |||||
![]() |
![]() |
2 Heller | 19,0 mm | 3,32 g | Cu | 1892 | ||
![]() |
![]() |
17,0 mm | 2,77 g | Fe | 1916 | |||
![]() |
10 Heller | 19,0 mm | 3,0 g | Ni | 1892 | |||
![]() |
![]() |
Cu, Ni, Sn | 1915 | |||||
![]() |
1916 | Våben med østrigsk Bindenschild | ||||||
![]() |
![]() |
20 Heller | 21,0 mm | 4,0 g | Ni | 1892 | ||
![]() |
![]() |
3,33 g | Fe | 1916 | ||||
![]() |
![]() |
1 Krone | 23,0 mm | 5,0 g | 83,5% Ag | 1892 | Kejser Franz Joseph I. med laurbærkrans, uden „St. Schwartz“ | |
![]() |
![]() |
1908 | 60 års regeringsjubilæum | |||||
![]() |
![]() |
1912 | Kejser Franz Joseph I. uden laurbærkrans, med „St. Schwartz“ | |||||
![]() |
![]() |
2 Kroner | 27,0 mm | 10,0 g | 83,5% Ag | 1912 | Kejser Franz Joseph I. | |
![]() |
![]() |
5 Kroner | 36,0 mm | 24,0 g | 83,5% Ag | 1900 | Kejser Franz Joseph I. | |
![]() |
![]() |
1908 | 60-års regeringsjubilæum | |||||
![]() |
![]() |
1909 | Uden „St. Schwartz“ | |||||
![]() |
![]() |
1909 | Med „St. Schwartz“ |
Selvom den oprindelige plan om en valutaunion mellem Østrig og de gamle stater i Østrig-Ungarn mislykkede, forblev kronen navn på flere af de nye staters valuta. Først trykkede man blot ny tekst hen over de gamle pengesedler. På grund af forskellig inflation i landene efter 1. verdenskrig fik kronen forskellig værdi.
Kronen blev videreført i den første østrigske republik efter 1918. Den østrigske krone led dog under stor ustabilitet under inflationen i efterkrigstiden. I 1925 indførte man i stedet den østrigske schilling, der opretholdt sin stabilitet. Værdien af 1 schilling var 10.000 kroner.
Spire Denne artikel om penge eller valuta er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |