I dagens verden er Østeuropa et yderst relevant emne, der har fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner af alle typer. Fra dens indflydelse på hverdagen til dens indvirkning på samfundet generelt, har Østeuropa skabt konstant debat og drevet søgen efter innovative løsninger. Med en tværfaglig tilgang søger denne artikel at udforske de forskellige aspekter relateret til Østeuropa, og tilbyder en omfattende og opdateret vision om dette emne. Gennem analysen af forskellige casestudier er målet at give læseren en global og kritisk vision, der tillader en bedre forståelse af vigtigheden af Østeuropa i nutidens verden og dets mulige implikationer for fremtiden.
Østeuropa er den østlige del af Europa.
Der findes adskillige definitioner af Østeuropa i dag, men de mangler ofte præcision eller er meget generelle. Disse definitioner varierer både på tværs af kulturer og blandt eksperter, selv politologer. På det seneste er definitionerne blevet mere og mere upræcise, og ændres efter hvad der er politisk opportunt.[1]
Uralbjergene, Uralfloden, og Kaukasus er de østlige grænser af Europa. I vest er østeuropas grænse, kulturelt og religiøst behæftet med betydelig overlapning, og har gennemgået historiske ændringer, som gør en præcis definition af østeuropas vestlige grænser vanskelig.
En opfattelse af den vestlige grænse til Østeuropa opstod i løbet af de sidste faser af Anden Verdenskrig. Området omfattede alle europæiske lande, der var under sovjetisk indflydelse. Disse lande havde socialistiske regeringer, og neutrale lande blev indpasset i opdelingen efter arten af politisk styre. Den kolde krig forstærkede årsagerne til opdelingen af Europa i to dele langs grænsen mellem NATO- og Warszawapagtlandende. Et andet synspunkt henviser sædvanligvis til Centraleuropa og de baltiske stater har markant forskellige politisk, religiøs, kulturel og økonomisk historie end deres østlige naboer.
EU's Eurovoc, et opslagsværk over EU's institutioner,[8] definerer følgende lande som Østeuropa: Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Georgien, Ungarn, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien og Ukraine.
Jerntæppets fald bragte afslutningen på øst-vest-opdelingen i Europa,[9] men denne geopolitiske opdeling bruges undertiden stadig i omtale i medierne.[10]
Rent geografisk ligger de Baltiske lande i Nordeuropa men geopolitisk ligger de i Østeuropa da de var en del af Sovjetunionen før 1991. Således kan man se at CIA's World Fact Book placerer landene i Østeuropa.
De kaukasiske lande er defineret som en del af Østeuropa og Østeuropas historie. De ligger ved grænsen mellem Europa og Asien. De deltager i EU's Østpartnerskabs program samt er medlemmer af Europarådet. Der ud over har Georgien søgt om optagelse i NATO og EU.
De omstridte transkaukasien territorier betragtes som resten af de kaukasiske lande som en del af Østeuropa:
Da Øst-Aserbajdsjan er i Iran, er det ikke Europa, selv om det er vest for Baku.
Flere andre tidligere sovjetrepublikker er en del af Østeuropa
Begrebet "Centraleuropa" bruges ofte af historikere om Tyskland og dets østlige naboer, og overlapper dermed "Østeuropa". Følgende lande kaldes ofte Østeuropa af historikere, men af nogle Centraleuropa.[11][12][13]
De fleste sydøstlige stater i Europa var ikke en del af Østblokken (bortset fra Bulgarien, Rumænien, og for en kort tid, Albanien) på trods af at flere af dem var repræsenteret i Kominform. Kun nogle af landene kan inkluderes i den tidligere klassiske definition af Østeuropa. Nogle af landene kan anses for at være en del af Sydeuropa.[2] Imidlertid kan de fleste af landene betragtes som en del af Sydøsteuropa, men nogle af landene kan betragtes som en del af Centraleuropa eller Østeuropa.[19]
Omstridte områder:
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)