Ås (geologi)

I dagens artikel skal vi dykke ned i Ås (geologi), et emne der har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Ås (geologi) er et emne, der har skabt en stor debat, og som mange søger information om for bedre at forstå det. Fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund er Ås (geologi) et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Igennem denne artikel vil vi forsøge at opklare mysterierne omkring Ås (geologi), analysere dens forskellige facetter og give læseren en mere komplet og dybere indsigt i denne sag.

Åsdannelse
Ås i Tyskland
For alternative betydninger, se Ås. (Se også artikler, som begynder med Ås)

En ås er en aflang bakke, som er dannet af smeltevandsaflejringer i en tunnel under en gletsjer. Inde i gletsjeren er der sten (sedimenter fra Norge, Sverige og Finland). Under gletsjeren løber der vand i en tunnel. Når gletsjeren smelter meget, løber der meget vand. I vandet er der store og små sten/sedimenter fra gletsjeren, som bliver lagt (aflejret) på jorden, når vandet ikke strømmer så hurtigt. Når vandet strømmer helt langsomt, aflejres små sten, og når der er mere vand i tunnelen, bliver kun de største sten liggende. Det indebærer, at i en ås ligger stenene sorterede. Derfor har man gravet mange åse væk – det er jo nemt at finde sten i en bestemt størrelse i en ås. Åse kan være kilometerlange.


Danske åse

Danske eksempler er:

Falske åse

Jyske Ås i Vendsyssel er ingen ås men – formentlig – en randmorænedannelse.

Romeleåsen, Linderödsåsen, Søderåsen og Hallandsåsen i Skåne er heller ikke smeltevandsaflejringer, men aflange horste. Der findes dog også smeltevandsaflejrede åse i Skåne, fx Knivsåsen øst for Dalby og Lövestads åse.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: