Validitet i kvalitative forskningsmetoder

Kvalitative forskningsmetoder har vundet stor popularitet inden for forskningen i de seneste år på grund af deres evne til at fange komplekse og dybtgående dataanalyser af sociale sammenhænge. Selvom disse metoder kan være yderst givende i forståelsen af det menneskelige samfund, oplever forskere af og til bekymringer omkring det, der kaldes for validitet.

I denne artikel ser vi dybere på, hvad validitet er, og hvordan det påvirker kvalitative forskningsmetoder. Vi vil undersøge nogle af de største trusler mod validiteten i kvalitative forskningsmetoder og diskutere, hvordan man kan mindske risikoen for disse trusler ved hjælp af en række metoder.

Hvad er validitet?
Validitet tilhører et sæt af kriterier, som bruges til at vurdere kvaliteten i forskningsresultater. Validitet beskriver i alt væsentligt, om en given undersøgelse måler, hvad den faktisk har til hensigt at måle, og reflekter om resultaterne kan tages for givet som reelle.

Inden for kvalitative forskningsmetoder, kan begrebet validitet have ekstra betydning. Kvalitative undersøgelser søger ofte at tage højde for de komplekse og kontekstuelle faktorer i sociale samspil, og som følge deraf kan analysen blive mere subjektiv og påvirkelig af forskerens egne fortolkninger. En dybtgående forståelse og refleksion over validitet kan være yderst betydningsfuldt for at opnå en retfærdig og sammenhængende analyse.

Trusler mod validiteten i kvalitative forskningsmetoder

Der findes en række trusler mod validiteten i kvalitative forskningsmetoder, og i det følgende vil vi kort gennemgå nogle af de mest udbredte.

1. Forskerens påvirkning
Forskerens subjektive og personlige indvirkning på forskningsresultaterne er en af de mest fremtrædende trusler mod validiteten i kvalitative forskningsmetoder. Moderne kvalitative forskeres tager deres egen påvirkning med i betragtning og prøver på at reflektere så meget som muligt over, hvordan deres position kan påvirke de data, de indsamler. At være opmærksom på denne trussel tillader forskere at beskrive og vurdere deres egen rolle i undersøgelsen og være klar over, hvordan deres personlige opfattelser, værdier og erfaringer kan have påvirket deres undersøgelsesresultater.

2. Problemer med informanterne
Kvalitative forskere er ofte afhængige af informanterne for at give dem de data, de har brug for. Disse informanter kan have forskellige grunde til at give forskeren en biased version af virkeligheden, eller måske vil de ikke dele visse oplysninger eller oplevelser ud fra frygt for konsekvenser. Med henblik på at minimere truslen mod validitet på denne måde, kan forskere gøre brug af forskellige teknikker, såsom at opbygge tillid i relationen, gøre informanterne fortrolige og give dem relevant feedback på deres bidrag til forskning.

3. Sampling
Sampling kan også påvirke validiteten i kvalitative forskningsmetoder. Når forskere udfører kvalitative undersøgelser, er det vigtigt, at den givne grundpopulation passer til undersøgelsens formål. Truslen mod validitet opstår, når forskere vælger at samle data fra en mindre og ikke repræsentativ del af populationsgruppen. Forskerne skal have en klar og velbegrundet plan for udvælgelse af informanter og skal altid beskrive, hvordan analysen af deres data kan ekstrapoleres til at beskrive hele populationen.

Metoder til at mindske trusler mod validiteten

Der er en række metoder, som forskere kan anvende for at minimere risikoen for trusler mod validiteten. Nogle af disse metoder inkluderer:

1. Triangulering
Triangulering er en almindeligt anvendt metode i kvalitativ forskning. Denne metode går ud på at bruge flere forskellige tilgange for at undersøge et emne for at øge validiteten af forskningsresultaterne. Triangulering kan involvere brugen af flere forskere, brug af flere dataindsamlingsteknikker, og en kombination af både kvantitative og kvalitative metoder.

2. Post-refleksion
Post-refleksion er en strategi, hvor forskere ved afslutning af undersøgelsen, beskriver og analyserer deres egen rolle og påvirkning på undersøgelsen. Ved at være klar over sine påvirkninger som forsker, kan forskeren legitimere og vurdere sine egne resultater uden at påvirke eller forvanske virkeligheden.

3. Checks and balances
Checks and balances er en samlet betegnelse for praktiske strategier til at øge validiteten. Disse inkluderer bl.a. brugen af en codesigner, som kan udfordre og korrekturlæse forskningen fra en udefrakommende perspektiv, eller peer review, hvor forskningen er til afstemning hos andre forskere for at få deres feedback og evaluering.

Konklusion

Validitet er grundlaget for, at kvalitative undersøgelser kan accepteres som valid forskning, og det er vigtigt, at forskere tager højde for trusler mod validiteten i kvalitative forskningsmetoder. Gennem brugen af en række metoder såsom triangulering, post-reflecting og checks and balances kan forskere øge validiteten af deres forskning og minimere risikoen for at producere resultater, der ikke reflekterer den faktiske virkelighed. Ved at igangsætte disse metoder kan forskere skabe en mere sammenhængende og retfærdig analyse af social kontekst og kompleksitet.