Spørgeskemabaserede studier har i årtier været en populær metode til at indsamle kvantitativ data inden for en række fagområder. Denne metode er attraktiv, fordi den er relativt billig og enkel at udføre, og den kan tilbyde et stort antal deltagere, hvilket kan føre til generaliserbarhed af resultaterne. Imidlertid er spørgeskemabaserede undersøgelser også udsat for en række bias, som kan påvirke resultaterne og fordreje den konklusion, der drages fra undersøgelsen.
Selection bias kan forekomme, når undersøgelsesdeltagerne ikke er repræsentative for den større befolkning. Dette kan skyldes, at deltagerne er selvudvælgende eller ikke-returnerende på undersøgelsen, eller at deltagerne ikke svarer på undersøgelsen på samme måde som befolkningen som helhed.
For eksempel kan selvudvælgende deltagere i en undersøgelse omkring sundhedsvaner være mere tilbøjelige til at holde sig i god form og spise sundt, hvilket kan vildlede forskerne til at tro, at befolkningen som helhed har en sundere livsstil, end de i virkeligheden har.
Response bias opstår, når undersøgelsesdeltagerne ikke reagerer på undersøgelsen på samme måde, som forskeren havde til hensigt. Dette kan skyldes, at deltagerne ikke er motiverede eller interesseret i undersøgelsen, eller at de forvrænger deres svar for at præsentere sig selv i bedst muligt lys.
En almindelig form for response bias er social ønskebesvarelse, hvor deltagerne svarer på en måde, der vil give et mere socialt acceptabelt svar. For eksempel kan en deltager undlade at indrømme, at de ryger, fordi de føler, at det er en uacceptabel adfærd.
Sampling bias kan opstå, når forskeren ikke vælger en tilfældig stikprøve fra befolkningen. Dette kan skyldes, at forskeren kun vælger deltagere fra en bestemt geografisk eller socioøkonomisk gruppe, hvilket gør resultaterne ikke generaliserbare til befolkningen som helhed.
En anden form for sampling bias er over-repræsentation, hvor forskeren vælger at inkludere flere deltagere fra en bestemt kategori af befolkningen på bekostning af andre. Dette kan skyldes, at forskeren ønsker at undersøge en bestemt gruppe mere detaljeret, men det kan føre til, at forskeren ikke kan konkludere noget om befolkningen som helhed.
Order bias kan forekomme, når rækkefølgen af spørgsmål påvirker deltagerens svar. Dette kan skyldes, at et spørgsmål kan påvirke deltagerens opfattelse eller hukommelse af tidligere spørgsmål, eller det kan påvirke deltagerens holdning eller mening.
For at mindske risikoen for order bias kan forskeren vælge at ændre rækkefølgen på spørgsmålene eller adskille spørgsmålene i forskellige dele af undersøgelsen.
Selv om spørgeskemabaserede undersøgelser kan være en billig og enkel metode til at indsamle kvantitative data, er det vigtigt at være opmærksom på de potentielle bias, som kan påvirke resultaternes validitet og reliabilitet. Forskere bør altid overveje, hvordan de kan minimere disse bias og sikre en repræsentativ stikprøve, hvis de ønsker at generalisere resultaterne til befolkningen som helhed.