Złotów
I denne artikel vil betydningen af Złotów i det moderne samfund blive analyseret. Złotów har spillet en central rolle i adskillige aspekter af det moderne liv, fra dets indflydelse på økonomien til dets indflydelse på populærkulturen. I løbet af de sidste par årtier har Złotów vakt stigende interesse blandt akademikere, eksperter og den brede offentlighed, hvilket har ført til fornyet undersøgelse og refleksion over dets relevans og konsekvenser. Gennem en række forskning og diskussioner søger vi bedre at forstå vigtigheden af Złotów i vores liv, og hvordan dets udvikling fortsætter med at forme den verden, vi lever i.
| Złotów | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Polen | ||||
| Voivodskab | Województwo śląskie, Storpolen | ||||
| Postnr. | 77-400  | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 18.768 (2021)[1] | ||||
| - Areal | 11,6 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 1.621 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||||
| Højde m.o.h. | 110 m | ||||
| Hjemmeside | www.zlotow.eu | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Złotów Złotóws beliggenhed i Polen 53°21′37″N 17°02′27″Ø / 53.3603°N 17.0408°Ø | |||||
Złotów (udtale: ) er en by i den nordlige del af voivodskabet Storpolen i den vestlige centrale del af Polen. Byen har 18.768(2021)[1] indbyggere og et areal på 11,58 km², og er administrationsby i powiatet Złotów. Byen ligger ved floden Głomia og er omgivet af fem søer.
Historie
Złotów er det historiske centrum i den nordlige del af Krajna. Menneskelig aktivitet i regionen går så langt tilbage som det 8. århundrede f.Kr. Omkring år 700 e.Kr. var et bakkefort ved bredden af Baba-søen bolig for en Pomersk (slavisk stamme) stammehøvding. Landet tilhørte hertugerne af Gdańsk Pommern i det opdelte Polen og efter den sidste hertug Mestwin 2. døde i 1294 og gik under direkte styre af Piast-dynastiet. I begyndelsen af det 14. århundrede blev det besat af de Teutoniske Riddere. Złotów blev nævnt i 1370 i Jan af Czarnków krønike. I 1370 fik Złotów Magdeburg-rettigheder, mens han var under polsk styre. Ifølge den polske kong Kasimir 3. af Polens sidste testamente efter hans død i 1370 skulle hans barnebarn, Kasimir 4. hertug af Pommern, arve Dobrzyń. Bydgoszcz, Kruszwica, Złotów og Wałcz som len.[2] Złotów blev ødelagt af de teutoniske riddere i 1455 under Trettenårskrigen.[3] Byen tilhørte senere Potulicki-familien, som forsynede den med et nyt gotisk slot i renæssance-stil i begyndelsen af det 17. århundrede. Slottet blev ødelagt under den svenske invasion i 1657. Bombardementet ødelagde også andre dele af byen, inklusive rådhuset.
Galleri
-
Rådhus -
Sankt Stanislaus Kostka kirke -
Administrationsbygning for Powiat Złotów -
Złotów Museum i en gammel bindingsværksbygning -
Paderewskiegotorvet -
Sankt Roch kirke
Referencer
- ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 6. oktober 2022 (fra Wikidata).
- ^ Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, s.154-158, ISBN 3-88680-272-8 (på tysk)
- ^ "Dzieje Złotowa". Złotów - Wielkopolskie Zdroje (polsk). Hentet 14. februar 2020.
- Officielt websted (polsk)
 | Spire Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |