Wind Cave National Park
I denne artikel vil vi udforske Wind Cave National Park fra forskellige perspektiver, analysere dens indflydelse på nutidens samfund og dens relevans i historien. Med et kritisk og objektivt blik vil vi behandle de vigtigste aspekter relateret til Wind Cave National Park, og dykke ned i dets oprindelse, udvikling og udvikling over tid. Gennem en grundig analyse vil vi optrevle de forskellige begreber og teorier, der kredser om Wind Cave National Park, med det formål at give en samlet forståelse af dets betydning i nutidig kontekst. Derudover vil vi undersøge de implikationer og effekter, som Wind Cave National Park har haft på forskellige områder, og dermed tillade en bred og detaljeret vision af dens betydning i dag.
| Wind Cave National Park | |
|---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
 Drypstensformationer af boxwork-typen er karakteristiske for parken. | |
  Wind Cave | |
| Sted | Custer County, South Dakota, USA |
| Nærmeste by | Hot Springs (South Dakota) |
| Koordinater | 43°33′23″N 103°28′43″V / 43.55635°N 103.47865°V |
| Areal | 33.847 acres (136,97 km2)[1] |
| Etableret | January 9, 1903 |
| Besøgende | 617,377 (2016)[2] |
| Styrende organ | National Park Service |
| Website | Official site |
Wind Cave National Park er en nationalpark i delstaten South Dakota i USA. Parken blev etableret 9. januar 1903, og er på 114 km². De vigtigste naturattraktioner i parken er selve hulen Wind Cave med dens spektakulære kalkformationer, og et af de største prærieområder i USA.
Hulen er kendt for kalkformationerne, kendt som «boxwork» på engelsk. Omtrent 95% af verdens boxwork-formationer findes i Wind Cave. Wind Cave er også kjent for sine isrose-formede stalaktitter kaldet «frostwork». Hulen er verdens fjerde længste hule med sine 215 km med udforskede passager(2010), men der opdages omkring 6 nye kilometer hvert år i gennemsnit.
Lakotaindianerne i Black Hills fortalte legender om et hul som pustede vind, og de regnede det som et helligt sted. Den første skriftlige beretning om hulerne kom i 1881 efter at Tom og Jesse Bingham havde besøgt hulerne.
Over hulen har parken den største tilbageværende blandingsgræssprærie i USA. Her lever en af de fire sidste frie bisonstammer i Nord-Amerika. Andre dyrearter er wapiti, sortfodet ilder (Mustela nigripes), gaffelbuk og præriehunde. Der er også skove med Gul-Fyr, der er hjemsted for puma og wapiti.
Parken blev etableret i 1903 af præsident Theodore Roosevelt som den syvende nationalpark i USA og var den første hulen der fik status som nationalpark i verden. I nærheden af parken ligger Jewel Cave National Monument, et endnu længere hulesystem.
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
