Vævsteknologi

I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Vævsteknologi, et problem der har vakt interesse og debat i nyere tid. Vævsteknologi og dets implikationer i vores samfund er blevet diskuteret fra forskellige områder, så det er afgørende at behandle dette problem på en udtømmende og objektiv måde. Langs disse linjer vil vi analysere de forskellige aspekter relateret til Vævsteknologi, udforske dens oprindelse, udvikling og konsekvenser i den aktuelle kontekst. Ligeledes vil vi stoppe ved de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Vævsteknologi, og overveje meninger og argumenter fra eksperter på området. I sidste ende er formålet med denne artikel at kaste lys over Vævsteknologi og tilbyde en detaljeret og afbalanceret visning, der giver læseren mulighed for fuldt ud at forstå denne sag og danne deres egen dom over det.

Vævsteknologi er en relativ ny gren indenfor biomedicinsk ingeniørkunst, berømt defineret i tidsskriftet Science som "Tissue Engineering.[1]

Kondrocyt-sået alginat (th.) og DMEM væske (tv) til in-vitro ledbruskdannelse

Vævsteknologi udspringer af det brede område "biomaterialer", som håndterer syntetisk og naturligt forekomne materialer til indsættelse i den menneskelige krop. Vævsteknologi benytter biokompatible og ofte bionedbrydelige polymermaterialer som midlertidige vævsskabeloner, scaffolds. Ved at designe passende geometri og tomografi kan materialet erstatte traditionel vævsmatrix og huse den ønskede cellepopulation. Målet er typisk at polymeren nedbrydes i takt med cellerne bygger en ny, rask matrix op omkring sig. På den måde kan bl.a. sygt hjerne-, hjerte-, lever-, muskel-, knogle-, brusk- og bindevæv i fremtiden erstattes af rask væv. Helt afhængig af lokaliteten i kroppen stilles vidt forskellige krav til et succesfuldt biomaterialedesign. Biokemi, cellebiologi, mekanik og materialelære blandes i dette stærkt interdisciplinære fagområde, som for alvor er ved at tage springet fra grundforskning til klinikken.[2][3][4]

I Danmark har bl.a. Coloplast Incubation fostret Aseed, som er et kommercielt produkt til genskabelsen af rask ledbrusk i slidgigtpatienter.

Noter

  1. ^ R. Langer and JP Vacanti: "Tissue Engineering", Science, 1993.
  2. ^ Robert Sah: "Translational Models for Musculoskeletal Tissue Engineering and Regenerative Medicine", Tissue Engineering Part B, 2010.
  3. ^ Constance R. Chu et al: "Animal Models for Cartilage Regeneration and Repair", Tissue Engineering Part B, 2010.
  4. ^ Gordana Vunjak-Novakovic et al: "Challenges in Cardiac Tissue Engineering", Tissue Engineering Part B, 2010.

Eksterne henvisninger