I dag er Vjatjeslav Jekimov et emne, der vækker stor interesse og debat i samfundet. Fra sin oprindelse til i dag har Vjatjeslav Jekimov været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter fra forskellige discipliner. Dets indflydelse på menneskers liv og på udviklingen af menneskeheden har været dybtgående, og dets relevans har forblevet over tid. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de mest relevante aspekter af Vjatjeslav Jekimov, fra dens oprindelse til dens implikationer i dag. Fra hans indflydelse på samfundet til hans indflydelse på populærkulturen har Vjatjeslav Jekimov sat et uudsletteligt præg på historien og på folks sind.
Vjatjeslav Jekimov | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Vjatjeslav Vladimirovitj Jekimov | ||
Kælenavne | Eki | ||
Født | 4. februar 1966 (59 år) Vyborg ![]() | ||
Land | ![]() | ||
Holdinformation | |||
Nuværende hold | Team Katusha-Alpecin | ||
Disciplin | Landevejscykling | ||
Rolle | Træner | ||
Professionelle hold | |||
| |||
Sportsdirektør | |||
| |||
Store sejre | |||
• Tour de France, 1 etape (1991) • Züri-Metzgete (1992) • Vuelta a España, 1 etape (1999) ![]() | |||
Del af Portal:Cykling | |||
Information med symbolet ![]() | |||
Vjatjeslav Vladimirovitj Jekimov (russisk: Вячеслав Владимирович Екимов, tr. Vjatjeslav Vladimirovitj Jekimov; født 4. februar 1966 i Vyborg, Leningrad oblast) er en russisk tidligere professionel cykelrytter.
Jekimov begyndte at cykle i 1980 og var i første omgang en god banerytter, der kæmpede med blandt andet litaueren Gintautas Umaras på den sovjetiske cykelscene. Jekimov blev verdensmester i individuel forfølgelsesløb i 1985 og 1987,[1] men det var Umaras, der kom til at stille op i denne disciplin ved OL 1988 i Seoul. Til gengæld var de begge med på det sovjetiske hold i holdforfølgelsesløb, og her satte de i kvalifikationsrunden ny verdensrekord med tiden 4.16,10 minutter. De to øvrige på holdet var Artūras Kasputis og Dmitrij Neljubin. I kvartfinalen var Gintautas Umaras udskiftet med sin bror, Mindaugas, og det blev sejr i endnu en forbedring af verdensrekorden til 4.14,22 minutter. I semifinalen var Gintautas tilbage, da Sovjetunionen besejrede Frankrig, og i finalen var det samme hold som i semifinalen, der sikkert sejrede og for tredje gang ved legene forbedrede verdensrekorden til 4.13,31 minutter. DDR fik sølv og Australien bronze.[2]
Efter opløsningen af Sovjetunionen blev Jekimov professionel i 1990, hvorefter han primært kørte landevejsløb.[3] Størstedelen af karrieren cyklede han for US Postal/Discovery Channel Pro Cycling Team.[3] Han deltog i og fuldførte Tour de France 15 gange, første gang i 1990,[3] sidste gang i 2006.[4]
På landevejen udnyttede han sine sprinterevner og som enkeltstartsrytter. Ved OL 2000 i Sydney stillede han op for Rusland i både linjeløb og enkeltstart. I førstnævnte sluttede han langt tilbage,[1] men i enkeltstarten, hvor han kørte som nummer 25 af de 38 startende, kom han ind i bedste tid, 57.40 minutter og førte, indtil kun to af de største favoritter, tyske Jan Ullrich og amerikanske Lance Armstrong, manglede at komme i mål. Ingen af de to kunne dog måle sig med Jekimov, og Ullrich fik sølv og Armstrong bronze. Senere blev Armstrong dog afsløret i brug af doping, og hans bronzemedalje blev frataget ham; spanieren Abraham Olano, der blev nummer fire fik ikke medaljen.[5]
Ved legene i 2004 i Athen stillede han igen op i både linjeløb og enkeltstart. I førstnævnte udgik han,[1] men i enkelstarten var han blandt favoritterne som forsvarende OL-mester. Hurtigst var her dog amerikaneren Tyler Hamilton, mens Jekimov var næstbedst, og en anden amerikaner, Bobby Julich var tredjehurtigst. Imidlertid blev Hamilton afsløret i brug af doping, og i 2012 blev han frataget sin guldmedalje, mens Jekimov fik den i stedet, Julich fik sølv og australieren Mick Rogers bronze.[6]