Vilhelm Marstrand
I dag er Vilhelm Marstrand blevet et emne af stor relevans i dagens samfund. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Vilhelm Marstrand fået betydelig betydning på forskellige områder, fra politik til økonomi, videnskab og kultur. Gennem historien har Vilhelm Marstrand været genstand for undersøgelse og debat, hvilket har genereret modstridende meninger og dybe refleksioner over dets indflydelse på menneskers liv. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Vilhelm Marstrand med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision om et emne, der vækker interesse hos millioner af individer rundt om i verden.
Ikke at forveksle med maleren Wilhelm Marstrand
| Vilhelm Marstrand | |
|---|---|
| Født | 4. oktober 1884  København, Danmark |
| Død | 29. juni 1955 (70 år) København, Danmark |
| Gravsted | Vestre Kirkegård |
| Far | Poul Marstrand |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Byplanlægger, civilingeniør, arkitekt |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Vilhelm Nikolaj Marstrand (født 4. oktober 1884 i København, død 29. juni 1955 i København) var en dansk arkitekt, byplanlægger og bygningsingeniør, kendt som den første rådgivende ingeniør i Danmark og som en formidler af teknisk historie og arkitektur. Han var bror til arkitekterne Knud og Paul Marstrand.
Vilhelm Marstrand var søn af jernstøber og maskinfabrikant, direktør for A/S Titan Poul Frederik Marstrand og Thyra Valgerda f. Burmeister og således sønnesøn af maleren Wilhelm Marstrand. Marstrand blev student fra Borgerdydskolen 1901, tog året efter filosofikum og blev cand.polyt. i januar 1907. Først var han ansat hos ingeniør Alfred Lütken 1908-09 (ved Langelandsbanen), dernæst hos J. Stensballe 1908-13 (Nordvestfyenske Jernbane). Han var rådgivende ingeniør 1915-1937.
Han var formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører 1919-32, redaktør af Ingeniøren 1922-37, medlem af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium fra 1924, redaktør af Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi 1928, sekretær i Dansk Forening for Folkebade fra 1937, sekretær ved Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1937-54. Han var desuden dommer i adskillige byplankonkurrencer, deltog i konkurrencen om professorat i historie ved Københavns Universitet 1936, men opnåede det ikke.
Han vandt Prix d'honneur (for bogbind og bogtryk) ved verdensudstillingen i Bruxelles 1935. 1929 blev han Ridder af Dannebrog.
Han blev gift 11. september 1914 i Kongens Lyngby med tandlæge Carla Irene (Mette) Ravn Fauerholdt, (10. september 1886 i Odense – 2. april 1978 i Kgs. Lyngby), datter af driftsbestyrer ved Nordfyenske Jernbane, kaptajn Carl Fauerholdt og Irene Salome Vilhelmine Ravn. Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Værker
- Vandtårn ved Kerteminde Station (1912)
- Byplan for Skjern (1930-33)
- Byplaner for Varde, Skive, Nykøbing Mors og Store Heddinge
- desuden tegnet møbler, bogbind og tilrettelagt bøger
Projekter
- Planlægning og projektering af elbane Århus-Randers (1913-14)
- planlægning af området ved Århus Hovedbanegård (1914, sammen med Holger Hammerich)
Skriftlige arbejder
- Om Ordning af Banegaardsforholdene i Aarhus, 1915- 16
- Arsenalet i Piræus og Oldtidens Byggeregler, 1922.
- adskillige byplanhistorier om ældre byer f.eks.:
- Vore ældre Byers Tilblivelse, Aabenraa, 1933.
- Vore ældre Byers Tilblivelse, Kongens Lyngby, 1941.
- Vore ældre Byers Tilblivelse, Varde I-II, 1942-43.
- desuden en lang række debatindlæg i fagtidsskrifter om byplaner, vejprojekter og broarkitektur
- Hefte om Voluspá på 30 sider "Trykt til Deltagerne i det den 13de Februar 1926 af Undervisningsminister Fru Nina Bang i Skolemusæet afholdte Møde om Tilrettelæggelsen af en topografisk og kildekritisk Undersøgelse af Danmarks ældste Historie" med titelen:
- Astronomisk Bestemmelse af Tiden for Vølvens Spaadom og Erik Blodøxes Regering, 1926.
Kilder
- NN, "Vilhelm Marstrand", i: Merete Bodelsen og Povl Engelstoft (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon København: Aschehoug 1947-52.
- Sys Hartmann, "Vilhelm Marstrand", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.