I dagens verden spiller Viggo J. Rasmussen en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af samfundet. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på kultur og politik har Viggo J. Rasmussen været genstand for analyse og debat på forskellige områder. Over tid har interessen for Viggo J. Rasmussen været støt stigende, og dets relevans er stadig et varmt emne i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Viggo J. Rasmussen, med det formål grundigt at undersøge dets betydning og forstå dets rolle i vores daglige liv.
Viggo Jablonsky Rasmussen (født 20. januar 1915 i Aalborg, død 27. august 2001)[1] var en dansk erhvervsleder, der var direktør for SAS og Carlsberg.
Efter realeksamen kom han i handelslære og blev i 1932 elev i Det Danske Luftfartselskab. Han blev efter at have læst handelssprog, i vinteren 1937-1938 volontør i Imperial Airways (en) Ltd. i London, hvor han samtidig gik på den danske købmandsskole. Efterfølgende vendte han tilbage til Det Danske Luftfartselskab og var med til at opbygge SAS, som han var direktør for 1950-1962, ligesom han også 1955-1962 var direktør for SAS Invest.[1]
I 1962 blev han hentet til De forenede Bryggerier som direktør for Tuborg. Bryggeriernes bestyrelsesformand var direktør J. A. Kørbing, som også sad i bestyrelsen for SAS. Han fratrådte af helbredsårsager som bryggeridirektør i 1971, men indtrådte derefter i bestyrelsen, hvor han sad til 1974. Fra 1962-1971 var han desuden viceformand for Bryggeriforeningen. Han blev i 1955 ridder af Dannebrog og ti år senere ridder af første grad af Dannebrog.[1]
Viggo J. Rasmussen blev i august 1971 udsat for et røveri, hvor en bevæbnet gerningsmand tog ham som gidsel og truede med at sprænge både bryggeriet og Rasmussens privatbolig i luften. Det lykkedes gerningsmanden at afpresse ham for 1,8 millioner kroner.[1]