Denne gang skal vi dykke ned i verden af Vestgrønlandske jagtområder, et emne der har været interessant for mange mennesker gennem tiden. Vestgrønlandske jagtområder er et emne, der har vakt nysgerrighed og debat i forskellige aspekter, hvad enten det er på det akademiske, kulturelle, sociale eller underholdningsmæssige område. Gennem historien har Vestgrønlandske jagtområder været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion, hvilket har genereret forskellige perspektiver og fortolkninger. Derfor er det vigtigt at udforske dette emne yderligere for at forstå dets betydning og indvirkning på forskellige områder af livet. I denne artikel vil vi dykke ned i Vestgrønlandske jagtområder for at forstå dens relevans og betydning i dag.
UNESCO Verdensarvsområde Aasivissuit – Nipisat, Inuit jagtområde mellem indlandsis og hav Aasivissuit – Nipisat. Inuit Hunting Ground between Ice and Sea | |
---|---|
Land | Grønland |
Type | Kultur |
Sted | Grønland |
Kriterium | (V) |
Reference | 1557 |
Indskrevet | 2018 |
Oversigtskort | |
Aasivissuit – Nipisats beliggenhed i Grønland 67°3′50.15″N 51°25′59.94″V / 67.0639306°N 51.4333167°V | |
Aasivissuit – Nipisat, Inuit jagtområde mellem indlandsis og hav eller Vestgrønlandske jagtområder er ét af de tre områder i Grønland, der er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Aasivissuit – Nipisat. Inuit Hunting Ground between Ice and Sea blev godkendt som verdensarv den 30. juni 2018.
Grønlands andet verdensarvsoråde er 1000 års landbrug i Arktis i Sydgrønland, der blev verdensarv i 2017.
I 2004 blev Ilulissat Isfjord anerkendt som Grønlands første verdensarvssted.
Det vestgrønlandske jagtområde blev optaget på optaget på UNESCOs liste over kandidater til verdensarv den 29. januar 2003.
Det foreslående verdensarvssted er et rektangulært område på 10.210 kvadratkilometer i det midterste Vestgrønland mellem Indlandsisen øst for Kangerlussuaq Lufthavn og vestkysten syd for Sisimiut. Dette vestgrønlandske jagtområde består af tre dele: Aasivissuit, Arnangarnup Qoorua (Paradisdalen) og vestkysten.
Saqqaq-folket kom til Grønland for over 4.000 år siden. Om sommeren drev de jagt i indlandet, og om vinteren drev de fangst ved vestkysten. De folkeslag, der kom til Grønland senere, brugte området på den samme måde.
Ved kysten findes der rester fra vinterbopladserne. I indlandet er det rester fra sommerfangsten. Der findes fx varder, teltringe og grave – især omkring Aasivissuit og Arnangarnup Qoorua.
Tidligere var der en omfattende jagt på rensdyrene i indlandet. I de senere år er bestanden af moskusokser vokset. Dette giver overgræsning og nedslidning af fortidsminderne.