I denne artikel vil vi udforske Valdemar Kornerup og alt, hvad der følger med det. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Valdemar Kornerup været et emne af interesse og debat på forskellige områder. Gennem historien har Valdemar Kornerup spillet en afgørende rolle i dannelsen af kulturer, udviklingen af teknologier og udviklingen af ideologier. Vi vil dykke ned i dens betydning, dens relevans i dag, og hvordan den har præget historiens gang. Gennem detaljeret analyse og dyb indsigt vil vi opdage vigtigheden af Valdemar Kornerup og dens indflydelse i nutidens verden.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Valdemar Kornerup | |
---|---|
Født | 1. maj 1865 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 24. marts 1924 (58 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Barn | Bjørn Kornerup ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | P.S. Krøyer ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler ![]() |
Arbejdssted | København ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Valdemar Vincent Kornerup (1. maj 1865 i København – 24. marts 1924[1]) var en dansk maler, søn af Lars Andreas Kornerup, far til Bjørn Kornerup.
Efter at have modtaget vejledning af sin fader, der var en dygtig litograf, arbejdede han 1881—85 på Kunstakademiet og under Krøyer. På Charlottenborg debuterede han 1887 med to billeder, af hvilke Almuebryllup i Vartov Kirke erhvervedes til den Hirschsprungske Samling; 1888 vakte det store Kimon og Pera opmærksomhed; 1891 tilkendtes den mindre guldmedalje ham for Abisag fremføres for David.
Mellem hans senere arbejder kan særlig fremhæves Bryllup i Vor Frelsers Kirke (1893), En Billedhugger i sit Værksted (1895, Nationalgaleriet i Lübeck), Der ventes Besøg (1905) og Besøg i Atelieret. 1887—88 rejste Kornerup i Frankrig og Italien, 1890 var han i Italien, Spanien og Grækenland og 1895 igen i Italien.
I Norge gjorde han studier 1898 og levede der det meste af tiden fra 1899 til 1902. Han har senere mest udstillet omhyggeligt gennemarbejdede mindre interiørbilleder, i hvilke han har forladt den bredere Krøyerske malemåde og har nærmet sig den ældre danske skoles traditioner.