Valdemar Koppel

I dagens verden er Valdemar Koppel blevet et emne af stor relevans, dets implikationer er lige så forskellige, som de er indflydelsesrige i det moderne samfund. Fra dens indvirkning på økonomien til dens indvirkning på populærkulturen, har Valdemar Koppel opnået en hidtil uset fremtræden i den globale sfære. Gennem årene har det vakt interesse hos både akademikere og eksperter og den brede befolkning, og det har skabt en konstant debat, der søger at forstå dens mange facetter og konsekvenser. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige dimensioner af Valdemar Koppel og dens indvirkning på forskellige områder, hvilket giver et bredt og komplet overblik over dets betydning i dag.

Valdemar Koppel
Født10. september 1867 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død23. maj 1949 (81 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedMariebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeHenrik Koppel Rediger på Wikidata
BørnHenning Koppel,
Nils Koppel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMetropolitanskolen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, chefredaktør, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Valdemar Koppel (født 10. september 1867 i København, død 23. maj 1949 sammesteds) var en dansk chefredaktør og politiker, bror til boghandler Henrik Koppel og fader til designeren Henning Koppel og arkitekten Nils Koppel.

Valdemar Koppel var søn af prokurator, justitsråd Menca Koppel (død 1904) og hustru Rosalie f. Bendixsen (død 1907), blev student fra Metropolitanskolen 1885 og cand.mag. 1891 og arbejdede derefter som lærer. Han var medarbejder ved Politiken fra 1892, chefredaktør 1927-1937, og medlem af bestyrelsen 1937-48. Samtidig var han borgerrepræsentant 1917-1927 for Det Radikale Venstre og formand for Københavns Journalistforenings Pensionskasse 1937-1947. Med sin jødiske baggrund måtte han flygte til Sverige 1943, hvor han blev krigen ud.

Koppel blev gift 27. december 1902 på Frederiksberg Rådhus (borgerlig vielse) med cand.phil. Elise Jørgensen (26. marts 1880 på Frederiksberg, 20. maj 1974 i Gentofte). Hun var oversætter og medudgiver af A.F. Kriegers dagbøger og datter af rigsarkivar A.D. Jørgensen og hustru f. Pedersen.

Han er begravet på Mariebjerg Kirkegård.[1]

Udgivelser

  • "Christensen" (1907, dramatiseret i forening med Anton Melbye og opført på Dagmarteatret)
  • Selskabsliv (1907)
  • Verdenskrigen paa nært Hold (1915)
  • Ornitologen og an­dre Dødelige (1926)
  • Justitssagen mod P.N. Gryn (1937)
  • Af Politikens Hi­storie I-II (1947)
  • Medmennesker(1947)
  • Oversætter af: Anatole France: Dron­ning Gaasefod og Guderne tørster m.m.

Se også

Referencer

  1. ^ Valdemar Koppel Erik Seidenfaden, Povl Engelstoft: i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 27. september 2019