Vaffeljernspolitik

Denne artikel analyserer Vaffeljernspolitik fra forskellige perspektiver for at forstå dens betydning og relevans i dag. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på kulturen er Vaffeljernspolitik blevet et emne af stor interesse for mennesker i alle aldre og sektorer. I denne retning vil dens oprindelse, dens udvikling over tid og de forskellige meninger og teorier, der kredser om den, blive udforsket. Ligeledes vil dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder blive undersøgt, med det formål at give en omfattende og komplet vision af Vaffeljernspolitik.

En bro over en jernbane i Varsenare fra 1976, som aldrig blev tilsluttet en vej.[1]

Vaffeljernspolitik (nederlandsk: wafelijzerpolitiek, fransk: politique du gaufrier) er en belgisk politisk strategi, der tidligere blev brugt til at fastlægge udgifter til projekter i landets to store regioner, Flandern og Vallonien.[2] I henhold til denne politik blev der for hver franc brugt på et projekt i Vallonien også brugt en franc på et lignende projekt i Flandern og omvendt.[3]

De sociale og sproglige opdelinger mellem Flandern og Vallonien betød, at vaffeljernspolitikkens kompromiser var med til at opretholde den politiske fred.[4] Det var imidlertid dyrt og ineffektivt at matche udgifterne i én region med lige store bevillinger til den anden. Vaffeljernspolitik var en nøgleårsag til den meget store belgiske statsgæld.[3] I 1981 udgjorde den offentlige gæld 130 % af BNP, hvilket var blandt de højeste i Det Europæiske Fællesskab på det tidspunkt.[5]

Vaffeljernspolitik førte også til oprettelsen af flere "grote nutteloze bouwwerken" (store ubrugelige byggearbejder).[1] Et eksempel er broerne i Varsenare, to broer bygget i 1976, som aldrig blev forbundet med en motorvej.[6] 

Det nederlandske ord wafelijzerpolitiek oversættes bogstaveligt til "vaffeljernspolitik". Navnet er baseret på ideen om, at vaffeljernet altid efterlader et identisk indtryk på begge sider af de vafler, der bages. Begge sider af jernet er nødvendige for at apparatet kan fungere.

Vafler på et dobbeltsidet jern

Vaffeljernspolitikken sluttede de facto i 1988 med den tredje statsreform i Belgien. Belgien gik fra en enhedsstat til en føderal stat, hvilket gav hver region større beslutningsmyndighed.[7] Flandern og Vallonien blev ansvarlige for deres egne udgifter, undtagen i forhold, der berører hele staten.

Kilder

  1. ^ a b Lambrechts, Toon. "Lost Highway" (PDF). www.flanderstoday.eu. Hentet 1. maj 2020.
  2. ^ kld. "Wafelijzerpolitiek". standaard.be. Hentet 1. maj 2020.
  3. ^ a b La Libre Belgique (13. juni 2003). "La politique du gaufrier". lalibre.be. Hentet 1. maj 2020.
  4. ^ Van Heffen, Oscar (1999). "Higher education policies and institutional response in Flanders". From the Eye of the Storm. s. 263-293. doi:10.1007/978-94-015-9263-5_12. ISBN 978-90-481-5355-8.
  5. ^ De Wit, Kurt & Heffen, Oscar & Verhoeven. "Government, higher education and the national economy: Case study of Flanders". kuleuven.be. Hentet 1. maj 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ "Liste de grands travaux inutiles en Belgique". fr.wikipedia.org. Hentet 1. maj 2020.
  7. ^ Belgian Federal Government (5. juni 2013). "The third and fourth State reforms". belgium.be. Hentet 1. maj 2020.