I denne artikel skal vi udforske VM i ishockey 1965 i dybden, og hvordan det har påvirket forskellige aspekter af vores liv. Fra dens fremkomst til dens nuværende udvikling har VM i ishockey 1965 været genstand for undersøgelse og debat inden for forskellige områder og discipliner. VM i ishockey 1965 har gennem årene skabt stor interesse og nysgerrighed i samfundet og har været en inspirationskilde til talrige forskning og projekter. I denne forstand er det fascinerende at analysere, hvordan VM i ishockey 1965 har påvirket den måde, vi opfatter verden omkring os på, såvel som vores interpersonelle relationer og vores daglige liv. På denne måde håber vi at kunne tilbyde et komplet og detaljeret overblik over VM i ishockey 1965s indvirkning på vores daglige liv.
VM i ishockey 1965 var det 32. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 43. EM i ishockey, og turneringen blev spillet 4. – 14. marts 1965 i Finland. Det var første gang, at Finland var værtsland for ishockey-VM. A-VM blev spillet i Tampere, mens Turku, Rauma og Pori var værtsbyer for B-VM.
Der var tilmeldt 18 hold til mesterskabet, og de otte bedste hold spillede om A-VM, mens de resterende 10 hold spillede om B-VM.
Gruppeinddelingen af holdene baseredes primært på slutstillingen fra VM i 1963, men også resultater fra den olympiske ishockeyturnering i 1964 fik betydning. De syv bedste hold fra VM 1963 var selvskrevne som deltagere i A-gruppen, men den sidste plads gjorde tre hold krav på. For det første Vesttyskland, der var sluttet som nr. 8 ved sidste VM, men siden da havde vesttyskerne slået DDR (nr. 6 ved sidste VM) i kvalifikationen til OL. For det andet Norge, der havde vundet B-VM 1963 og dermed egentlig var berettiget til at rykke op og erstatte Vesttyskland i A-gruppen. For det tredje Schweiz, der havde slået Norge ved OL og sluttet to placeringer foran nordmændene.
IIHF valgte at lade de tre hold spille kvalifikation om den sidste plads ved A-VM, og den chance udnyttede Norge ved at slå Vesttyskland i finalen efter at have været oversiddere i 1. runde. De to tabere, Vesttyskland og Schweiz, måtte nøjes med at spille B-VM.
Ud over Vesttyskland og Schweiz kom B-gruppen til at bestå af Rumænien, Polen og Jugoslavien (nr. 3-5 ved B-VM 1963) samt Østrig, der rykkede op som vinder af C-VM 1963. De sidste to pladser blev besat af Ungarn og Storbritannien, der kvalificerede sig til B-gruppen efter kampe mod hhv. Italien og Frankrig. Rumænien måtte dog med kort frist melde afbud, så B-turneringen blev gennemført med kun syv hold.
Sovjetunionen blev en suveræn verdensmester med syv sejre i syv kampe. Det var Sovjetunionens tredje VM-titel i træk og den femte i alt. Samtidig blev Sovjet bedste europæiske nation og dermed europamester for ottende gang. Tjekkoslovakiet og Sverige besatte de to næste pladser, mens rekordmestrene fra Canada måtte nøjes med 4.pladsen.
Tre hold spillede om én plads ved A-VM. Schweiz og Vesttyskland spillede først semifinalekampe om at møde Norge i finalen om den ottende og sidste plads ved A-VM.
Dato | Sted | Kamp | Res. | Perioder |
---|---|---|---|---|
Semifinale | ||||
18.12.1964 | Augsburg | Vesttyskland - Schweiz | 2-8 | 1-2, 0-2, 1-4 |
20.12.1964 | Bern | Schweiz - Vesttyskland | 2-7 | 0-2, 1-4, 1-1 |
3.1.1965 | Genève | Schweiz - Vesttyskland | 6-7 | 1-3, 4-2, 1-2 |
Finale | ||||
2.3.1965 | Rauma | Norge - Vesttyskland | 5-4 | 4-2, 0-1, 1-1 |
|
|
Norge endte sidst blandt de otte hold, og rykkede dermed ned i B-gruppen til VM 1966, hvor de i A-gruppen blev erstattet af Polen, der rykkede op som vinder af B-VM.
|
|
Fire hold spillede om to pladser ved B-VM. Vinderne af dobbeltkampene Italien-Ungarn og Storbritannien-Frankrig kvalificerede sig til B-VM.
Dato | Sted | Kamp | Res. | Perioder |
---|---|---|---|---|
19.11.1964 | Genoa | Italien - Ungarn | 2-3 | 0-0, 1-1, 1-2 |
26.11.1964 | Budapest | Ungarn - Italien | 2-2 | 1-0, 1-1, 0-1 |
Ungarn kvalificeret til B-VM med en samlet målscore på 5-4 | ||||
5.12.1964 | London | Storbritannien - Frankrig | 8-2 | 1-1, 3-1, 4-0 |
12.12.1964 | Boulogne-Billancourt | Frankrig - Storbritannien | 3-2 | 0-0, 1-0, 2-2 |
Storbritannien kvalificeret til B-VM med en samlet målscore på 11-5 |
B-verdensmesterskabet blev spillet i byerne Turku, Rauma og Pori i Finland.
|
|
Som vinder af B-VM kvalificerede Polen sig til A-VM 1966. Rumænien stillede ikke op og måtte derfor året efter spille i kvalifikationen til B-VM.