Vågehval

I dagens verden indtager Vågehval en central plads i vores liv. Uanset om det er gennem sin indvirkning på samfundet, mode, videnskab eller kultur, vækker Vågehval konstant interesse og genererer en række meninger og debatter. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutiden er tilstedeværelsen af ​​Vågehval ubestridelig og uundgåelig. I denne artikel vil vi nøje undersøge betydningen af ​​Vågehval og dens rolle i forskellige aspekter af hverdagen, såvel som dens udvikling over tid.

Vågehval
Vågehval
Vågehval
Størrelse af vågehval
Størrelse af vågehval
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Ikke truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata
(Chordater)
KlasseMammalia
(Pattedyr)
OrdenCetacea
(Hvaler)
UnderordenMysticeti
(Bardehvaler)
FamilieBalaenopteridae
(Finhvaler)
SlægtBalaenoptera
Artacutorostrata
Videnskabeligt artsnavn
Balaenoptera acutorostrata
Lacepede, 1804
Kort
Udbredelse af Vågehval
Udbredelse af Vågehval
Synonymer
  • Balaena rostrata Fabricius, 1780
  • Rorqualus boops F. Cuvier, 1836
  • Balaena minima Rapp, 1837
  • Balaenoptera eschrichtii Rasch, 1845
  • Pterobalaena minor Eschricht, 1849
  • Agaphelus gibbosus Cope, 1868
  • Balaenoptera davidsoni Scammon, 1872
  • Sibbaldius mondinii Capellini, 1877
Hjælp til læsning af taksobokse

Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata) også kaldet sildepiskeren er det mindste medlem af familien finhvaler under bardehvalerne. Den bliver op til 10 m lang og får en vægt på op til 10 t. Det er en almindelig bardehval med en anslået bestand på 200.000 individer alene på den nordlige halvkugle.[1]

Dens hjerne har omkring 12,8 milliarder neokortikale nerveceller (cirka halvt så mange som mennesket) og 98,2 milliarder neokortikale gliaceller.[3]

En død vågehval blev fundet syd for Ystad den 17. august 2016 og blev bugseret ind til Ystads småbådshavn.
 Kaldende vågehval
Kaldende vågehval

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Henvisninger

  1. ^ a b "Balaenoptera acutorostrata". IUCN's Rødliste. 2018. Hentet 2019-02-22.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J. og Vedel-Smith, C. (2019), "Pattedyr", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020
  3. ^ N. Eriksen, Bente Pakkenberg (januar 2007). "Total neocortical cell number in the mysticete brain". Anat. Rec. 290 (1): 83-95. PMID 17441201.
Søsterprojekter med yderligere information: