Ungarsk eg
I dagens verden er Ungarsk eg et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på det nuværende samfund eller dets indflydelse på populærkulturen, er Ungarsk eg et fænomen, der har skabt debat, beundring og kontrovers. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Ungarsk eg, analysere dens betydning på forskellige områder og undersøge, hvordan den har udviklet sig over tid. Fra dets optræden på den offentlige scene til dets mange fortolkninger er Ungarsk eg et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og dets relevans er stadig til at føle på i dag.
| Ungarsk eg | |
|---|---|
 Ungarsk eg (Quercus frainetto) med hanrakler. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Fagales (Bøge-ordenen) |
| Familie | Fagaceae (Bøge-familien) |
| Slægt | Quercus (Eg) |
| Art | Q. frainetto |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ungarsk eg (Quercus frainetto) er et stort, løvfældende træ med en opret og senere afrundet, kuplet vækst. Stammen er ret og gennemgående med opstigende eller senere vandret udstående, kraftige hovedgrene. Gamle grene kan blive overhængende. Træet er tilpasset tørke og varme, og det gør det egnet som bytræ.
Beskrivelse
Barken er først gulgrå med bløde hår. Senere bliver den lyst gråbrun, og til sidst er den furet med små kamme. Knopperne sidder spredt, og de er ægformede og lyst gråbrune med mange skæl. I udspringet er de røde.
Bladene er omvendt ægformede med hel rand og dybt indskårne lapper, hvoraf de største er lidt hængende. Oversiden er friskt grøn og blank, mens undersiden er hårdækket og grålig. Høstfarven er gulbrun (visse individer får røde blade). Blomstringen sker under løvspringet (maj-juni), hvor de hanlige blomster ses som smalle rakler, mens de hunlige er knapt synlige og skjult i løvet. Frugterne er nødder (agern).
Rodsystemet består af en dybtgående hovedrod med kraftige siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 12 m (30 x 20 cm/år).
Hjemsted
Træet forekommer naturligt på Balkan og Lilleasien samt i Syditalien på sur, tung og meget tør jordbund. I det sydlige Slovakiet findes artsrige skovstepper på frugtbar löss. Her vokser arten sammen med bl.a. almindelig korsved, almindelig liguster, bakkestilkaks, bjergstenfrø, blød lungeurt, duneg, Festuca rupicola (en art af Svingel), frynseeg, hunderose, hvid diktam, Iris variegata (en art af iris), kirsebærkornel, knoldet løvehale, navr, pilealant, pilebladet vortemælk, slåen, smalbladet rapgræs, småbladet elm, stilkeg, storfrugtet røn, vintereg, våradonis og ædelkortlæbe[1]
Noter
- ^ Jan Roleček: Vegetation types of dry-mesic oak forests in Slovakia – et grundigt, videnskabeligt arbejde med flere skovtyper i Slovakiet på (engelsk)
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
