Tulsa
I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Tulsa. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har dette emne fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Med en rig og mangfoldig historie har Tulsa sat et uudsletteligt præg på samfundet, påvirket hele generationer og spillet en afgørende rolle i utallige aspekter af det moderne liv. Gennem denne artikel vil vi søge at dykke dybere ned i de forskellige aspekter, der gør Tulsa til et så relevant og spændende emne, i håbet om at opdage nye perspektiver og viden, der beriger vores forståelse af dette fænomen.
| Tulsa | |
|---|---|
 Natbillede af Tulsas skyline | |
| Overblik | |
| Land |  USA |
| Stat | Oklahoma |
| Borgmester | Kathy Taylor |
| Demografi | |
| Centrum | 387.807 (2006) |
| - Areal | 483,8 km² |
| - Befolkningstæthed | 819,91 pr. km² |
| Andet | |
| Hjemmeside | www.cityoftulsa.org |
| Oversigtskort | |
  Tulsa Tulsas beliggenhed i USA 36°08′N 95°56′V / 36.133°N 95.933°V | |
Tulsa er den næststørste by i delstaten Oklahoma i USA og hovedsæde i Tulsa County. Byen ligger ved Arkansasfloden, omkring 60 kilometer nordøst for Oklahoma City.
Flere indianere blev fordrevet til Tulsa-området i 1836, og de kaldte den nye bosættelse Tallahassee. Lewis Perryman byggede et handelssted i Tulsa i 1846. Den lille by, der skød op, kaldte man Tulsey Town. Da postkontoret blev etableret i 1879, fik byen sit nuværende navn.
I 1901 blev der opdaget olie nær byen, og dette førte til en meget hurtig vækst i befolkningstallet. Byen blev til "verdens oliehovedstad", en titel der siden er gået til Houston i Texas. Økonomien i Tulsa er i dag varieret. Foruden naturgas er der også fly- og telekommunikationsindustri i byen.
Tulsa-universitetet, grundlagt i 1894[1] som et kristent, privat universitet, ligger i byen.
Bokseren Allan Green er født og opvokset i Tulsa.
Raceoptøjerne i Tulsa 1921
Uddybende artikel: Raceoptøjerne i Tulsa 192131. maj 1921 gik flere tusinde bevæbnede hvide indbyggere ind i oliebyens farvede bydel, skræmte beboerne, plyndrede deres hjem og nedbrændte 35 kvartaler. Før aktionen var omme, var flere end 10.000 afroamerikanere hjemløse, og flere end 6.000 interneret i lejre, hvor nogle var henvist til at blive boende i månedsvis.[2]
Noter
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |