Tulipan

I dagens verden er Tulipan et emne, der er blevet mere og mere relevant og interessant. Siden dets fremkomst har det skabt debatter, forskning og diskussioner på forskellige områder. Dens indvirkning har spredt sig globalt og har påvirket enkeltpersoner, samfund og organisationer. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af ​​Tulipan og analysere dens implikationer, udfordringer og muligheder. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge, hvordan Tulipan har formet vores samfund, og hvordan dets udvikling fortsat er et centralt tema i dag.

Tulipan
Vild Tulipan brugt som fodpose ved et bøgetræ.
Vild Tulipan brugt som fodpose ved et bøgetræ.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseLiliopsida (Énkimbladede)
OrdenLiliales (Lilje-ordenen)
FamilieLiliaceae (Lilje-familien)
SlægtTulipa
Hjælp til læsning af taksobokse

Tulipan (Tulipa) er én af de mange slægter i Liljefamilien. De ca. 150 arter er udbredt i Nordafrika, Europa og Centralasien. De mange hybrider bruges som prydplanter i haver og parker, men også som afskårne blomster i hjemmene.

Det er flerårige, urteagtige planter (geofytter) med løg som overvintringsorgan. Den nederste del af stænglen findes ligeledes under jordoverfladen. Tulipanløget dør væk efter blomstringen, men samtidig udvikles der mellem to løgskæl et nyt, blomstringsdygtigt løg og mellem de andre kommer der små, svagere løg.[1] De 2-6 (eller op til 12) blade er oftest grundstillede og op til 30 cm lange og ustilkede. De er ægformede eller bredt linjeformede, hele og med hel rand. Randen kan være mere eller mindre bølget. Blomsterne er oprette, regelmæssige og klokke- eller krukkeformede. Hos de dyrkede sorter findes blomsterfarverne lysegrøn, hvid, gul, orange, rosa, rød, violet og endda sort. Blomsterne bæres endestillet på særlige stilke og som regel enkeltvis eller i fåblomstrede stande. Frugterne er trerummede, læderagtige kapsler med flade frø.

Den modne kapsel hos arten Tulipa agensis
Tulipan
Beskrevne arter


Andre arter
  • Tulipa agenensis
  • Tulipa alberti
  • Tulipa altaica
  • Tulipa armena
  • Tulipa biflora
  • Tulipa bifloriformis
  • Tulipa borszczowii
  • Tulipa cretica
  • Tulipa delile
  • Tulipa didieri
  • Tulipa greigii
  • Tulipa hoogiana
  • Tulipa hungarica
  • Tulipa ingens
  • Tulipa korolkovii
  • Tulipa kuschkensis
  • Tulipa lanata
  • Tulipa lehmanniana
  • Tulipa linifolia
  • Tulipa montana
  • Tulipa orphanidea
  • Tulipa persica
  • Tulipa saxatilis
  • Tulipa schmidtii
  • Tulipa sprengeri
  • Tulipa suaveolens
  • Tulipa tetraphylla
  • Tulipa undulatifolia[2]

Hertil kommer en lang række krydsninger og sortsudvælgelser. Se Havetulipan.

Med hensyn til blomsterbetydning, symboliserer en gul tulipan håbløs kærlighed, og en rød tulipan er en kærlighedserklæring.

Note

  1. ^ Thomas Barth, Karl Weinhausen og Heinrich Pape: Die Kultur der Blumenzwiebeln und -knollen, Berlin 1954, s. 24.
  2. ^ GRIN: Species of Tulipa (engelsk)


Søsterprojekter med yderligere information:

Litteratur