Tuamotu
Emnet Tuamotu er af stor betydning i dag, da det påvirker flere aspekter af vores daglige liv. Der er forskellige perspektiver og meninger om sagen, hvilket gør det til et meget diskuteret emne og vækker stor interesse. Gennem historien har Tuamotu været genstand for adskillige undersøgelser og forskning, der søger at forstå dens indflydelse på samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Tuamotu og analysere dens relevans i den moderne verden. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen er Tuamotu et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion.
Tuamotuøerne (fransk Îles Tuamotu eller Archipel des Tuamotu) er et af de fem territorier (subdivisions administratives) i Fransk Polynesien i Stillehavet.
Øerne ligger ca. 200 til 1.200 km øst for Tahiti.
Geografi
Øerne er koraløer og ligger et ca. 2.000 km langt område fra Mataiva i nord til Temoe i sydøst med en landareal på ca. 850 km². Hovedøen Rangiroa har en areal på ca. 170 km² fordelt på ca. 250 øer omkring den ca. 1.640 km² store lagune.
Tuamotuøerne dækker et areal på ca. 800.000 km² og er dermed verdens største atolkæde modsvarende hele Vesteuropa. Befolkningen er ca. 15.000 indbyggere (17 indbyggere/km²) med hovedbyen Avatoru på Rangiroa med ca. 800 indbyggere. Hovedsprogene er det lokale tahitisk og fransk. Valutaen er CFP-franc som i den øvrige del af Fransk Polynesien.
Området omfatter 78 øer og atoller fordelt på 16 forvaltningsområder
- Vestlige gruppe:
- Anaa – med Faaite, Motutunga og Tahanea
- Arutua – med Apataki og Kaukura
- Fakarava – med Aratika, Kauehi, Niau, Raraka, Taiaro og Toau
- Manihii – med Ahe
- Rangiroa – med Makatea, Mataiva og Tikehau
- Takaroa – med Takapoto og Tikei
- Nordlige centralgruppe:
- Hao – med Ahunui, Amanu, Anuanuraro, Anuanurunga, Hereheretue, Manuhangi, Nengonengo, Nukutepipi, Paraoa og Tauere
- Hikueru – med Marokau, Ravahere, Reitoru, Rekareka/Tehuata og Tekokota
- Fangatau – med Fakahina
- Makemo – med Haraiki, Hiti, Katiu, nord Marutea, Nihiru, Raroia, Taenga, Takume, syd Tepoto og Tuanake
- Napuka/Tepukamaruia – med nord Tepoto
- Østlige gruppe:
- Nukutavake – med Akiaki, Pinaki, Vahitahi og Viaraatea
- Puka Puka/Mahina
- Reao – med Pukarua
- Tatakoto
- Tureia/Papahena – med Fangataufa, Mururoa/Moruroa, Tematagi/Tamatangi og Vanavana
Historie
De første af øerne blev opdaget i 1521 af den portugisiske søfarer Ferdinand Magellan som opdagede øen Puka-Puka. Senere i 1839 blev øgruppen grundigere udforsket af en britisk ekspedition ledet af Charles Wilkes. I 1947 landede Thor Heyerdahl på sin flåde Kon-Tiki på Raroia.
Området blev fransk protektorat i 1844 og blev i 1903 sammen med resten af Fransk Polynesien indlemmet i Établissements Français de l'Océanie (Fransk Oceanien).
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |