Tryggelev
I dagens artikel skal vi dykke ned i Tryggelev, et emne der har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Tryggelev er et emne, der har skabt en stor debat, og som mange søger information om for bedre at forstå det. Fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund er Tryggelev et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Igennem denne artikel vil vi forsøge at opklare mysterierne omkring Tryggelev, analysere dens forskellige facetter og give læseren en mere komplet og dybere indsigt i denne sag.
| Tryggelev | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Tryggelev Kirke | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Danmark | ||||
| Region | Region Syddanmark | ||||
| Kommune | Langeland Kommune | ||||
| Sogn | Tryggelev Sogn | ||||
| Postnr. | 5900 Rudkøbing | ||||
| Demografi | |||||
| Kommunen | 12.260 indbyggere (2024)[1] (2024) | ||||
| - Areal | 291,21 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.langelandkommune.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Tryggelev Tryggelevs beliggenhed 54°48′12″N 10°42′6″Ø / 54.80333°N 10.70167°Ø | |||||
Tryggelev er en by på Langeland, beliggende 9 km nord for Bagenkop og 17 km syd for Rudkøbing. Byen hører til Langeland Kommune og ligger i Region Syddanmark. Tryggelev havde i 2009 200 indbyggere[2] og opfyldte dermed lige netop kriteriet for at være en by, men siden har befolkningstallet ligget lavere.
Tryggelev hører til Tryggelev Sogn, og Tryggelev Kirke ligger i byen. Vest for byen ligger det fredede fuglereservat Tryggelev Nor.
Historie
Bynavnet forekommer i den gamle form Thruggeleue.
Tryggelev bestod i 1682 af 25 gårde, 4 huse med jord og 15 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 695,2 tønder land skyldsat til 139,19 tønder hartkorn.[3] Tryggelev var i virkeligheden 4 mere eller mindre integrerede byer: Nørreballe, Sønderballe, Østerballe og Kinderballe, skønt de enkelte bebyggelser lå indbyrdes adskilte. Tryggelev ejerlav bestod af 7 vange, hvoraf 3 blev sået årligt, 4 havde rotationen 2/2. Reelt var der tale om to hovedvange med rotationen 2/2, to andre hovedvange brugt årligt samt 3 vange med uregelmæssig brug. Det hed således om Østerskovs vang, at den største del lå til græsning og ikke blev brugt til agerjord.[4]
1800-tallet
Tryggelev havde fattiggården for Tryggelev-Fodslette og Humble på skellet mellem de to sognekommuner. Den blev opført i 1880 og havde plads til 40 fattiglemmer. I slutningen af 1800-tallet havde Tryggelev desuden lægebolig, kro, købmandsforretning, fællesmejeri og telefoncentral.[5]
Jernbanen
Tryggelev havde station på Langelandsbanen (1911-62). Stationsbygningen, der blev tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller, er bevaret på Jernbanevej 7.
Skolen
Tryggelev Skole blev opført i 1961. Efter at være ophørt som folkeskole har den senest været brugt som skole for asylansøgere 2013-15. Nu står den til nedrivning fordi der er konstateret skimmelsvamp.[6]
Noter
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Statistikbanken Tabel BEF44
- ^ Pedersen, s. 96
- ^ Frandsen, s. 192
- ^ Tryggelev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899)
- ^ Dornwirth, Alexander (22. februar 2016). "Asylskolen i Tryggelev er skimmelramt”. Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
Eksterne kilder/henvisninger
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.