Denne artikel vil behandle Trettenårskrigen, et emne af stor relevans i den aktuelle kontekst. Trettenårskrigen har vakt stor interesse på forskellige områder, da dets indflydelse kan mærkes på mange områder af samfundet. Gennem årene har Trettenårskrigen fået stigende betydning, hvilket har motiveret interessen hos akademikere, fagfolk og eksperter på området. I denne forstand er det væsentligt at analysere og forstå Trettenårskrigen grundigt for at kunne identificere dens implikationer og konsekvenser. Derfor vil forskellige aspekter relateret til Trettenårskrigen gennem denne artikel blive udforsket, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag.
Trettenårskrigen (tysk: Dreizehnjähriger Krieg ; polsk: Wojna trzynastoletnia), er betegnelsen på krigen i årene 1453 til 1466 mellem kongedømmet Polen og den Tyske Orden. Krigen brød ud da det Preussiske forbund, et forbund af 19 oprørske byer i Den Tyske Ordensstat, bl.a. Gdańsk og Toruń, søgte væbnet hjælp i Polen mod den Tyske ordens militære og feudale dominans, samt søgte at blive indlemmet i det polske rige for at kunne tage del i rigets frihedsrettigheder. Krigen sluttede med Freden i Toruń 1466. Ordensstaten blev besejret og deltes, så at da vestlige dele tilfaldt Polen og de østlige blev en polsk vasal.