Transitivitet (grammatik)
I dagens verden er Transitivitet (grammatik) blevet et emne med stigende interesse for alle typer mennesker. Med ankomsten af den digitale tidsalder, globaliseringen og de teknologiske fremskridt har Transitivitet (grammatik) fået usædvanlig relevans i vores daglige liv. Uanset om vi taler om dets indvirkning på samfundet, økonomien, politik eller endda populærkultur, befinder Transitivitet (grammatik) sig i søgelyset for både forskere, eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Transitivitet (grammatik) og dens indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv.
For alternative betydninger, se Transitivitet. (Se også artikler, som begynder med Transitivitet)
Et transitivt verbum eller transitivt udsagnsord betegner i grammatik et udsagnsord, der kan tage genstandsled (akkusativobjekt), og som kan stå i både aktiv og passiv. Det, der er genstandsled i den aktive sætning, bliver grundled i den passive sætning.
Eksempler på transitive verber
At sætte
- Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg sætter gryden her.
- Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg sætter.
- Udsagnsordet kan stå i passiv: Gryden sættes (eller: Gryden bliver sat).
At lægge
- Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg lægger pengene her.
- Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg lægger.
- Udsagnsordet kan stå i passiv: Pengene lægges (eller: Pengene bliver lagt).
At spise
- Udsagnsordet kan tage genstandsled: Æslet spiser gulerødder.
- Udsagnsordet kan stå i aktiv: Æslet spiser.
- Udsagnsordet kan stå i passiv: Gulerødderne spises (eller: bliver spist) af æslet.
Eksempler på intransitive verber
Et intransitivt verbum er et verbum, der ikke er transitivt.
At sidde
- Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.
- Nogle intransitive verber kan faktisk godt stå i både aktiv (Jeg sidder i sofaen) og passiv (Hvor meget siddes der i den sofa?) (eller: bliver siddet).
At ligge
- Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.
Betydningsrelaterede ordpar
- At sætte (transitiv) og at sidde (intransitiv): Jeg sætter mig i sofaen, og så sidder jeg der nogle minutter.
- At lægge (transitiv) og at ligge (intransitiv): Jeg lægger besked på telefonsvareren, og så ligger den og venter på at blive hørt.
- At stille (transitiv) og at stå (intransitiv): Jeg stiller koppen, så den står på bordet.
- At sprænge (transitiv) og at springe (intransitiv): Jeg sprænger granaten, derfor springer hunden i luften.
- At vække (transitiv)) og at vågne (intransitivt): Jeg vækker ham ikke, men han vågner af sig selv.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
