I dagens verden er Thorbjørn Egner et emne, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. I årevis har Thorbjørn Egner været genstand for debat og analyser på grund af dets indflydelse på menneskers dagligdag. Hvad enten det er på det videnskabelige, sociale, politiske eller kulturelle område, har Thorbjørn Egner vist sig at være et konstant interessepunkt for forskere, eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan Thorbjørn Egner har påvirket forskellige områder af samfundet, og hvad dets implikationer er for nutiden og fremtiden. Gennem dyb analyse søger vi bedre at forstå vigtigheden og omfanget af Thorbjørn Egner i dag.
Thorbjørn Egner | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 12. december 1912 ![]() Christiania, Norge, Oslo, Norge ![]() |
Død | 24. december 1990 (78 år) ![]() Oslo, Norge ![]() |
Dødsårsag | Hjerteanfald ![]() |
Gravsted | Ullern kirkegård ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Statens håndverks- og kunstindustriskole ![]() |
Beskæftigelse | Manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, komponist, børnebogsforfatter, illustrator, sangskriver ![]() |
Fagområde | Ungdomslitteratur ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bokkunstprisen (1963), Årets Peer Gynt (1983), Spellemannprisen for årets børneplade (1975, 1977, 1982), Cappelenprisen (1979), Oslo bys kulturpris (1975) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Thorbjørn Egner (12. december 1912 – 24. december 1990[1]) var en norsk tegner, forfatter, visedigter og komponist. Han har skrevet både for voksne og for børn, men er mest kendt for sine børnebøger.
Thorbjørn Egner har skrevet historierne om Karius og Baktus, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven og Folk og røvere i Kardemomme by. Hans børnefortællinger er for længst blevet klassikere for flere generationer, og hans mest populære bøger er udkommet i oversættelse i mere end 20 lande. I 2017 havde filmen Dyrene i Hakkebakkeskoven premiere.