Them (by)
I dagens artikel skal vi dykke ned i emnet Them (by) og opdage alle de facetter og aspekter, der omgiver det. Gennem de næste linjer vil vi udforske fra dets oprindelse til dets mest aktuelle anvendelser, vi vil analysere dets indvirkning på samfundet og dets relevans på forskellige områder. Derudover vil vi dykke ned i udtalelser og synspunkter fra eksperter på området, samt personlige erfaringer, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden og relevansen af Them (by) i dag. Denne artikel vil tjene som en komplet guide for dem, der ønsker at forstå dette emne yderligere og opdage alle de muligheder, det giver.
| Them | |
|---|---|
 Med uret: Them Kirke, Toftebjerg Medborgerhus og Det Gamle Rådhus | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Silkeborg Kommune |
| Sogn | Them Sogn |
| Postnr. | 8653 Them |
| Demografi | |
| Them by | 2.431[1] (2024) |
| Kommunen | 100.747[1] (2024) |
| - Areal | 864,89 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.silkeborg.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Them Thems beliggenhed 56°5′30″N 9°32′54″Ø / 56.09167°N 9.54833°Ø | |
For alternative betydninger, se Them. (Se også artikler, som begynder med Them)
Them er en by i Midtjylland med 2.431 indbyggere (2024)[1], beliggende i Them Sogn nær primærrute 52 mellem Silkeborg og Horsens få kilomenter vest for nabobyen Salten.
Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Silkeborg Kommune.
Historie
Them landsby bestod i 1682 af 6 gårde. Det samlede dyrkede areal udgorde 183,6 tønder land skyldsat til 29,55 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3] Them indgik i Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1787.
Byen blev i 1879 beskrevet således: "Tem med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro".[4] Ved århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Tem, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Sparekasse (opr. 1883; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 47,876 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 3907 Kr., Antal af Konti 560), Andelsmejeri, Teglværk og Kro".[5]
Først den 10. maj 1929 blev Horsens-Bryrup-banen forlænget til Silkeborg med station i Them. Them begyndte da at vokse: i 1930 havde stationsbyen 255 indbyggere, i 1935 328, i 1940 353, i 1945 384, i 1950 424, i 1955 401, i 1960 421 indbyggere[6] og i 1965 468 indbyggere.[7] I 1930, da byen havde 255 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 46 levede af landbrug, 99 af industri og håndværk, 26 af handel, 18 af transport, 13 af immateriel virksomhed, 15 af husgerning, 38 var ude af erhverv og ingen havde ikke angivet oplysninger.[8] Det lokale erhvervsliv bestod af mejeri, bageri, mølle, smedje, kro, hotel, foruden en skole. I dag er den nedlagte jernbane omlagt til Naturstien Horsens-Silkeborg, og den tidligere stationsbygning ligger fortsat på Smedebakken.
Them var tidligere hovedby i Them Kommune.
Byen
Them har adskillige institutioner, bl.a. Frisholm Skole med knap 500 elever og klassetrin fra 0. til 9. klasse. Derudover findes en privat og to offentlige børnehaver, hvor den ene er en integreret institution, da her også er vuggestue. Der er et aktivt idrætsliv centreret omkring Them Hallerne hvor der er to idrætshaller, svømmehal og fitnesscenter. I Toftebjerg arrangeres mange foredrag samt kultur- og musikbegivenheder, ligesom der også er bibliotek foruden dets funktion som medborgerhus.
Midt i Them er der også samlet flere butikker, bl.a. to dagligvarebutikker, pizzeriaer, frisører, en cykelforhandler, et bogforlag med bogbutik og en blomsterbutik. Derudover har Kirkens Korshær en genbrugsbutik på 2200 m2, i lokaler som tidligere husede et møbelhus. Løvenholt, der i en årrække var højskole, samt Them Kirke ligger også midt i byen, ligesom der også er lægehus, tandlæge og plejehjem.
Erhverv
Foruden Them Andelsmejeri og Winther cykler er der ikke mange større virksomheder i selve Them by, da de fleste virksomheder med tilknytning til Them ligger i industriområdet Knudlund som ligger få kilometer øst for byen.
En af Silkeborg Kommunes genbrugspladser ligger på Ansøvej i Them.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Pedersen, s. 244
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 144
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 227
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 189
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 23
- ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 145
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5