I dagens verden er Tetrodotoksin et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i det videnskabelige område eller dets betydning i populærkulturen, er Tetrodotoksin blevet et emne af universel interesse. Siden dets fremkomst har Tetrodotoksin genereret debatter, forskning og analyser, der har givet os mulighed for at forstå dens omfang og dimensioner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Tetrodotoksin, fra dets oprindelse til dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi forsøge at tilbyde et samlet overblik over Tetrodotoksin og dets indflydelse på nutidens verden.
Tetrodotoksin, også benævnt TTX, tarichatoxin, maculotoxin eller fugugift, er en af verdens kraftigste ikke-proteinbaserede nervegifte. Den produceres af bakterier i tarmkanalen hos visse arter fisk i ordenen Tetraodontiformes (som giften også er opkaldt efter), en orden der indeholder bl.a. kuglefisk, pindsvinefisk og klumpfisk.[1]
Bakterierne lever i symbiose med fisken, idet den lader dem vandre over i sit lymfesystem og bruger giften som forsvarsmiddel. En tilsvarende mekanisme ligger bag blåringet blæksprutte, dragehovedfisk, stenfisk, visse krebsdyr og pilegiftfrøers giftighed. Da man identificerede giften troede man fejlagtigt at fisken selv producerede giften. Senere forskning viste, at den i stedet havde udviklet stor toksisk tolerance og derfor kunne indgå i samarbejdet med bakterierne uden selv at blive slået ihjel.[2][3]
Nyere forskning viser at TTX er en anti-stressfaktor i pufferfisken med ændrede hormonniveauer.[4]