I dag er Tarm (by) et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker rundt om i verden. Med sin relevans og rækkevidde i forskellige aspekter af dagligdagen er Tarm (by) blevet et grundlæggende diskussionspunkt i nutidens samfund. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på sundhed, økonomi, teknologi eller kultur, har Tarm (by) demonstreret sin indflydelse på menneskers liv og sin evne til at skabe debatter og refleksioner. I denne artikel vil vi udforske nogle af de vigtigste facetter af Tarm (by) og dens indflydelse på verden i dag, samt mulige konsekvenser for fremtiden.
Tarm | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() Kulturhuset | |||||
Overblik | |||||
Land | ![]() | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Ringkøbing-Skjern Kommune | ||||
Sogn | Tarm Sogn | ||||
Postnr. | 6880 Tarm | ||||
UN/LOCODE | DKTRM ![]() | ||||
Demografi | |||||
Tarm by | 4.126[1] (2024) | ||||
Kommunen | 56.218[1] (2024) | ||||
- Areal | 1488,86 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Højde m.o.h. | 8 m ![]() | ||||
Oversigtskort | |||||
Tarms beliggenhed 55°54′30″N 8°31′21″Ø / 55.90833°N 8.52250°Ø |
Tarm er en stationsby i Vestjylland med 4.126 indbyggere (2024)[1], beliggende 5 km syd for Skjern, 32 km nord for Varde, 23 km nordøst for Nørre Nebel og 30 km sydøst for Ringkøbing. Byen hører til Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Tarm hører til Tarm Sogn, der blev oprettet i 1980. I byen ligger Tarm Kirke, der blev indviet i 1912, og samme år blev Tarm udskilt som kirkedistrikt fra Egvad Sogn.[2] Egvad Kirke fra 1200-tallet ligger 2½ km syd for Tarm.
Byen ligger lidt syd for Skjern Å. Mod øst ligger hedeområdet Borris Sønderland.
Tarm Hattemagerhus er byens ældste hus – ca. 200 år gammelt – og tjener i dag som museum. Det er en del af fusionsmuseet Ringkøbing-Skjern Museum.
Tarm fik jernbanestation på strækningen Varde-Ringkøbing, som blev indviet i 1875 og er en del af Den vestjyske længdebane (Esbjerg-Struer).
Tarm Station var jernbaneknudepunkt i 1913-1940, hvor Varde-Nørre Nebel Jernbane var forlænget fra Nørre Nebel til Tarm. Nebelbanen havde en tosporet remise på Tarm Station.
I 1879 beskrives byen således: "Tarm med Skole, Districtslægebolig, Apothek, Jernbanestation, Extrapoststation, Kro og Markedsplads".[10]
I 1904 beskrives byen således: "Tarm (1340: Tharm), ved Landevejen, stor opvoksende Landsby — med Gadegaarde 1/2 1901: 175 Huse og 1053 Indb. — med Skole, Realskole, Sygehus (opført 1866 paa en af Apoteker Rasmussen skænket Grund, udvidet 1899 efter Tegn. af Arkitekt H. C. Clausen, Esbjærg; i alt 20 Senge...Epidemihus (opf. 1888 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt, med Desinfektionsanstalt; 12 Senge...), Fattiggaard (opr. 1852, Plads for 8 Lemmer), Apotek, Distriktslægebolig. Dyrlæge, Sparekasse (opr. 1889...Antal af Konti 401), Missionshus (opf. 1890), Good-Templar Loge, Gæstehjem, Afholdshjem, Tarm Mølles Fabrikker (tilhører siden 1900 Blaakilde Mølle), Mølle, Mineralvandsfabrik, Ølbryggeri, flere Købmandhdlr., Haandværkere m. m., Markedsplads (Marked i Nov.), Gæstgiveri, meteorologisk Station, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; [11]
Egvad Sogn var anneks til Lønborg Sogn og havde altså ikke egen præst. De to sogne udgjorde Lønborg-Egvad pastorat, men de var to selvstændige sognekommuner i 1966, da de indgik i Egvad Kommune, der blev dannet ved en af de frivillige kommunesammenlægninger forud for kommunalreformen i 1970. Tarm blev kommunesæde, og rådhuset lå på Toften 6, men det er revet ned. Egvad Kommune blev ved strukturreformen i 2007 indlemmet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det første mejeri i Tarm blev bygget omkring 1890. Da det blev for lille, byggede man i 1914 den nuværende mejeribygning, der havde apoteket og Tarm Sygehus som nærmeste naboer. Efter at mejeriet blev nedlagt i 1960´erne, blev bygningen brugt til teknisk afdeling, vaskeri, systue og administrationskontor for sygehuset. Efter at sygehusets administrationsafdeling blev lukket, stod de fleste bygninger tomme indtil billedskolen Tryllestaven i 2008 lejede sig ind. Men nu opstod ideen om at gøre det tidligere mejeri til et kulturhus, der også rummer musikskole og arrangerer koncerter, foredrag og en lang række andre aktiviteter.[12]
Hvor Stationsvej munder ud i Storegade, står et monument til minde om Genforeningen i 1920. Det er ikke det oprindelige, som blev afsløret 14. september 1919. Det blev sløjfet i 1967, men retableret og genafsløret 17. august 1971.[13]
Ifølge folketællingen i 1930 havde Tarm 1.310 indbyggere, hvoraf 96 levede af landbrug, 606 af industri, 145 af handel, 122 af transport, 94 af immateriel virksomhed, 104 af husgerning, 138 var ude af erhverv og 5 havde ikke givet oplysninger.[14]