I dagens verden forbliver Takoyaki et emne med konstant interesse og debat. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering har Takoyaki opnået en hidtil uset relevans i det moderne samfund. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på kultur og politik er Takoyaki blevet et fænomen, der går på tværs af alle sfærer af nutidens liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Takoyaki og analysere dens rækkevidde og virkning i nutidens verden.
Takoyaki (たこ焼き bagt blæksprutte) er en lille varm ret fra Kansai i Japan.
Retten består i at et stykke af en blækspruttearm indhylles i en dejkugle på størrelse med en blomme og fremstillet af vand, mel, æg, ingefær, tenkasu og forårsløg. Til tilberedelsen benyttes en speciel stegepande med 16 eller flere runde fordybninger i stil med en æbleskivepande. Vendingen af kuglerne kræver et vist håndelag for at sikre, at de får en rund form. De typisk otte takoyaki, der serveres pr. portion, kan alt efter smag garneres med en sovs i stil med okonomiyaki-sovs og eventuelt med mayonnaise. Oven på sovsen kommes desuden ofte aonori (tørret tang) og katsuobushi (tørret bonito-fisk i papirtynde totter).
Takoyaki er blandt andet populært som snack ved fester og i forlystelsesparker. I Kansai-området er det desuden et velkendt syn ved udgangene fra stationerne med boder med tilberedning og salg af takoyaki til hjemvejen. Friske takoyaki er dog varme, så selv om de umiddelbart ser spiselige ud, kan man nemt brænde tungen, hvis man uden videre tager dem i munden. Spisningen sker derfor med japanske tandstikker.