Tætblomstret hullæbe
I dagens verden har Tætblomstret hullæbe fået en hidtil uset relevans. Uanset om det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på kulturen eller dets relevans i det videnskabelige område, er Tætblomstret hullæbe blevet et emne af interesse for mange mennesker rundt om i verden. Når vi udforsker de forskellige facetter af Tætblomstret hullæbe, er det vigtigt at diskutere dets betydning, dets implikationer og de potentielle konsekvenser, det kan have på vores miljø. I denne artikel vil vi grundigt udforske Tætblomstret hullæbe og opdage dets relevans i forskellige områder af dagligdagen.
| Tætblomstret hullæbe | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1) | |
 Ikke truet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Orchidaceae (Gøgeurt-familien) |
| Slægt | Epipactis (Hullæbe) |
| Art | E. purpurata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Epipactis purpurata Sm. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tætblomstret hullæbe (Epipactis purpurata) er en 20-70 cm høj orkidé, der er udbredt over Nord-, Vest- og Mellemeuropa og videre mod sydøst til Bulgarien. Den vokser i åbne skove på kalkrig bund.[2] I Danmark findes arten ret sjældent i bøgeskove i Østjylland og meget sjældent på Øerne. Den kendes fra skovhullæbe på forholdsvis smallere, grågrønne blade. Det længste blad er højst 8 gange bredere end stænglens diameter lige under bladfæstet.[3]
Noter
- ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
- ^ J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 117. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
