Tårnur
Emnet for Tårnur er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de seneste år. Hvad enten det skyldes dets relevans i nutidens samfund, dets indflydelse på menneskers dagligdag eller dets betydning i den historiske sammenhæng, er Tårnur et emne, der ikke lader nogen være ligeglade. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver relateret til Tårnur, med det formål at give en bred og komplet vision om dette emne. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, herunder dets implikationer på forskellige områder, har denne artikel til formål at tilbyde et dybt og kortfattet blik på Tårnur.
Tårnur er et udvendigt ur placeret på en offentlig bygning, f.eks. en kirke, en herregård eller et rådhus. Før lommeure og armbåndsure vandt indpas, har tårnurene oftest været den eneste præcise tidsmåler, som har været til rådighed for almindelige mennesker. Det første tårnur man har kendskab til i Danmark, omtales i 1401, hvor det sad på Ribe Domkirke. Den ældste bevarede tårnur er et urværk med årstallet 1564 indprintet i rammen. Det findes på herregården Rosenholm på Djursland. De fleste tårnure stammer fra 1700- og 1800-tallet. Oftest var der tale om ret upræcise værker, en del endda kun med en enkelt viser, som angiver timerne.
Mest kendt i Danmark er nok tårnuret på Københavns Rådhus, og internationalt er det vel "Big Ben" på Westminster Palace i London
Kilde
Gorm Benzon: "Vore gamle kirker og klostre", København 1973.