I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Særkønnet, og udforske dens oprindelse, udvikling og relevans i dag. Fra dens tidligste rødder til dens indvirkning på det moderne samfund har Særkønnet spillet en væsentlig rolle på forskellige områder og fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og interesser. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de centrale aspekter, der har bidraget til Særkønnets popularitet og relevans, samt dens indflydelse på samtidskulturen. Med en tværfaglig tilgang vil vi behandle de forskellige aspekter af Særkønnet, fra dets historiske betydning til dets indvirkning på teknologi og innovation, hvilket giver et omfattende overblik over dets betydning i dagens verden.
Særkønnet (i botanisk fagsprog også diklinisk) betegner planter, dyr eller andre væsener, der enten kun har hanlige eller hunlige kønsorganer – og således kun kan formere sig med det modsatte køn. At man kun har ét køn omtales også som at være etkønnet.
Blandt planter forekommer dette ret sjældent, men dog ikke helt ualmindeligt, da de fleste af planterne er hermafroditiske (tvekønnede), dvs. at de alle rummer både hanlige og hunlige dele. Dette betyder i praksis, at nogle blomster er "hanner" (arten kaldes sambo), mens andre af blomsterne er "hunner" (arten kaldes særbo). For Ask (Fraxinus excelsior) ses desuden også blomster af begge køn.
Hos mennesker og andre pattedyr forholder det sig omvendt, idet disse oftest er særkønnede.