Sæksvampe
I dagens verden er Sæksvampe et yderst relevant emne, der har skabt omfattende debat og diskussion i samfundet. Siden dets fremkomst har Sæksvampe fanget opmærksomhed fra folk fra forskellige felter og har været genstand for analyse og refleksion af eksperter på området. Dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, både individuelt og kollektivt, har skabt en voksende interesse for at forstå dets implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Sæksvampe, analysere dens udvikling, dens udfordringer og muligheder samt dens mulige implikationer i fremtiden.
| Sæksvampe | |
|---|---|
 Spiselig morkel (Morchella esculenta) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota (Eukaryoter) |
| Rige | Fungi (svampe) |
| Underrige | Dikarya |
| Række | Ascomycota (Berk. 1857) Caval.-Sm. 1998[1] |
| Underrækker | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
.png)
Sæksvampe eller sæksporesvampe (Ascomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved, at sporerne dannes i særlige sporesække (kaldet asci; ascus i ental) med normalt otte sporer i hver sæk. Sæksvampe udgør en af to store rækker i svampenes underrige Dikarya, den anden er basidiesvampe (Basidiomycota).[2] Sæksvampe er den største række indenfor svampeverdenen med over 64.000 arter og udgør omtrent 75% af alle svampe. Sæksvampe deles i tre underrækker:
- Pezizomycotina der indeholder mange klasser og arter (herunder arter i klassen Pezizomycetes med store frugtlegemer såsom morkel, trøffel og bægersvampe).
- Saccharomycotina (herunder bagegær, Saccharomyces cerevisiae).
- Taphrinomycotina (herunder spaltegær, Schizosaccharomyces pombe)
Pezizomycotina
Denne store underrække inddeles i 13 til 15 klasser. Eksempler er:
- Klassen Sordariomycetes: Herunder Neurospora crassa, en vigtig modelorganisme i biologisk forskning, og Cryphonectria parasitica, der er en sygdomsfremkaldende parasit på hestekastanje.
- Klassen Dothideomycetes: Den største og mest diverse af alle klasserne i sæksvampe, der inkluderer 11 ordener, 90 familier, 1.300 slægter med i alt over 19.000 kendte arter.[3][4]
- Klassen Eurotiomycetes: Herunder Penicillium chrysogenum, der producerer antibiotikaet penicillin, og Aspergillus flavus, der producerer giften aflatoksin, der også er et naturligt carcinogen.
- Klassen Pezizomycetes: Herunder arter med store frugtlegemer, fx Spiselig morkel (Morchella esculenta].
-
![Almindelig meldrøjer (Claviceps purpurea] (klassen Sordariomycetes) lever som parasit på nydannede kerner af korn- og græsarter.](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/dc/Claviceps_purpurea_47424140.jpg/120px-Claviceps_purpurea_47424140.jpg)
-
Laboulbenia quarantenae (klassen Laboulbeniomycetes) parasiterer på biller. -
Gul nøkketunge (Mitrula paludosa) (klassen Leotiomycetes) er en skivesvamp der vokser i vand.[6] -
Venturia inaequalis (klassen Dothideomycetes) er en tyksæksvamp, som forårsager plantesygdommen æbleskurv, der er et stort problem i æbleavlen.[7] -
-
Gulhvid rensdyrlav (Cladonia arbuscula) (klassen Lecanoromycetes) er en lav som de fleste andre arter i denne klasse.[9] -
Kølle-penselskimmel (Penicillium vulpinum) (klassen Eurotiomycetes) er en asexuel sæksvamp, der danner kølleformede konidiebærende strukturer.[10] -
-
Pygmæ-tanglav (Lichina pygmaea) (klassen Lichinomycetes er en lav, der kun er fundet én gang i Danmark (i 1880).[12] -
Småskællet jordtunge (Geoglossum fallax) (klassen Geoglossomycetes) er en jordtunge, der findes på græsland.[13] -
Almindelig orangebæger (Aleuria aurantia) (klassen Pezizomycetes) er en stokløs bægersvamp.[14]
![Almindelig meldrøjer (Claviceps purpurea] (klassen Sordariomycetes) lever som parasit på nydannede kerner af korn- og græsarter.](https://scientiada.com/Fil:Claviceps_purpurea_47424140.jpg)
.jpg)
.jpg)
_Seifert_%26_Samson_841422.jpg)
Saccharomycotina
Til denne underrække hører de "ægte" gærsvampe. Der er kun én klasse: Saccharomycetes.
-
Gærsvampen Candida albicans (klassen Saccharomycetes) er en pathogen (sygdomsfremkaldende) svamp i patienter med svækket immunforsvar. -
Gærsvampen Saccharomyces cerevisiae (klassen Saccharomycetes), der anvendes til fremstilling af øl og vin, og i den bioteknologiske industri.
Taphrinomycotina
Denne underrække er basal til resten af sæksvampe.
-
Neolecta vitellina (klassen Neolectomycetes) har et tungeformet frugtlegeme, men er ikke beslægtet med jordtunger. Findes ikke i Danmark. -
Pneumocystis carinii (klassen Pneumocystidomycetes) er en gærlignende svamp, der forårsager lungebetændelse. -
Spaltegær (Schizosaccharomyces pombe) (klassen Schizosaccharomycetes) er en gærsvamp der traditionelt anvendes til ølbrygning i Østafrika. -
Hekse-sækdug (Taphrina betulina) (klassen Taphrinomycetes) er en sækdug, der fremkalder "heksekoste" (skaderede-lignende galler) i birketræer.[15]
Fylogeni
Kladogram, der viser sæksvampenes inddeling i underækker og klasser.[16]
Referencer
- ^ Cavalier-Smith T. (1998). "A revised six-kingdom system of Life". Biological Reviews of the Cambridge Philosophical Society. 73 (3): 203-66. doi:10.1111/j.1469-185X.1998.tb00030.x. PMID 9809012. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. Hentet 7. februar 2013.
- ^ Hibbett, D. S., M. Binder, J. F. Bischoff, M. Blackwell, P. F. Cannon, O. E. Eriksson, S. Huhndorf, T. James, P. M. Kirk, R. Lücking, T. Lumbsch, F. Lutzoni, P. B. Matheny, D. J. Mclaughlin, M. J. Powell, S. Redhead, C. L. Schoch, J. W. Spatafora, J. A. Stalpers, R. Vilgalys, M. C. Aime, A. Aptroot, R. Bauer, D. Begerow, G. L. Benny, L. A. Castlebury, P. W. Crous, Y.-C. Dai, W. Gams, D. M. Geiser, G. W. Griffith, C. Gueidan, D. L. Hawksworth, G. Hestmark, K. Hosaka, R. A. Humber, K. Hyde, J. E. Ironside, U. Kõljalg, C. P. Kurtzman, K.-H. Larsson, R. Lichtwardt, J. Longcore, J. Miądlikowska, A. Miller, J.-M. Moncalvo, S. Mozley-Standridge, F. Oberwinkler, E. Parmasto, V. Reeb, J. D. Rogers, C. Roux, L. Ryvarden, J. P. Sampaio, A. Schüßler, J. Sugiyama, R. G. Thorn, L. Tibell, W. A. Untereiner, C. Walker, Z. Wang, A. Weir, M. Weiß, M. M. White, K. Winka, Y.-J. Yao, and N. Zhang. 2007. A higher-level phylogenetic classification of the Fungi. Mycological Research 111: 509-547.
- ^ Kirk PM, Cannon PF, Minter DW, Stalpers JA (2008) Ainsworth and Bisby's dictionary of the Fungi, 10th ed. CAB International, 2283pp. Wallingford, U.K.
- ^ Schoch CL, Crous PW, Groenewald JZ, Boehm EW, Burgess TI, de Gruyter J, de Hoog GS, Dixon LJ, Grube M, Gueidan C, Harada Y, Hatakeyama S, Hirayama K, Hosoya T, Huhndorf SM, Hyde KD, Jones EB, Kohlmeyer J, Kruys A, Li YM, Lücking R, Lumbsch HT, Marvanová L, Mbatchou JS, McVay AH, Miller AN, Mugambi GK, Muggia L, Nelsen MP, Nelson P, Owensby CA, Phillips AJ, Phongpaichit S, Pointing SB, Pujade-Renaud V, Raja HA, Plata ER, Robbertse B, Ruibal C, Sakayaroj J, Sano T, Selbmann L, Shearer CA, Shirouzu T, Slippers B, Suetrong S, Tanaka K, Volkmann-Kohlmeyer B, Wingfield MJ, Wood AR, Woudenberg JH, Yonezawa H, Zhang Y, Spatafora JW (2009) A class-wide phylogenetic assessment of Dothideomycetes. Studies in Mycology 64: 1-15S10. doi: 10.3114/sim.2009.64.01.
- ^ Almindelig mneldrøjer. Danmarks svampeatlas.
- ^ Gul nøkketunge. Danmarks svampeatlas.
- ^ Venturia inaequalis. Danmarks svampeatlas.
- ^ Stjerne-pletlav. Danmarks svampeatlas.
- ^ Gulhvid rensdyrlav. Danmarks svampeatlas.
- ^ Kølle-penselskimmel. Danmarks svampeatlas.
- ^ Rustbrun knappenålslav. Danmarks svampeatlas.
- ^ Lichina pygmaea. Danmarks svampeatlas.
- ^ Småskællet jordtunge. Danmarks svampeatlas.
- ^ Almindelig orangebæger. Danmarks svampeatlas.
- ^ Hekse-sækdug. Danmarks svampeatlas.
- ^ James TY, Stajich JE, Hittinger CT, Rokas A (2020) Toward a Fully Resolved Fungal Tree of Life. Arkiveret 5. oktober 2021 hos Wayback Machine Annual Review of Microbiology 74: 291-313. doi: 10.1146/annurev-micro-022020-051835.
Eksterne henvisninger
- Jens H. Petersen: Svamperiget, 1998 ISBN 87-12-03330-8
- December 2004: Systema Naturae 2000: Phylum Ascomycota Arkiveret 15. maj 2007 hos Wayback Machine
- Svampeguiden: Matsvampe
