I denne artikel vil vi behandle Sygdomsmodificerende lægemidler, et emne, der i øjeblikket har tiltrukket sig stor interesse. Sygdomsmodificerende lægemidler er et emne, der har skabt debatter og diskussioner på forskellige områder, hvad enten det er i politik, samfund, videnskab eller kultur. Sygdomsmodificerende lægemidler har længe været genstand for studier og forskning, og dets relevans er fortsat stigende i dag. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Sygdomsmodificerende lægemidler og analysere dens indvirkning og relevans i dagens samfund.
Et sygdomsmodificerende lægemidel (disease-modifying anti-rheumatic drugs, DMARDs) er et lægemiddel, der anvendes i behandling af gigtlidelse for at standse sygdomsaktiviteten og mindske hævelsen og smerterne i leddene, for at reducere ledskaderne.
Denne kategori opstod i slutningen af halvfjerdserne. Oprindelig blev flere begreber som remission-inducing drug (RID) og slow-acting anti-rheumatic drug (SAARD) brugt synonymt. I begyndelsen af halvfemserne blev der i WHO gjort forsøg på at afskaffe konceptet, fordi det blev opfattet som potentielt vildledende.[1]
I dag er der flere undertyper af sygdomsmodificerende lægemidler. Blandt de mest almindelige lægemidler, der omtales som sygdomsmodificerende, er methotrexat, sulfasalazin, guldkur, leflunomid og hydroxychloroquin - udover de nyere biologiske lægemidler.