Svend Schjødt-Eriksen
I dagens verden er _Svend Schjødt-Eriksen__ blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Uanset om _Svend Schjødt-Eriksen__ er en ikonisk figur, et grundlæggende koncept eller en betydningsfuld dato, overskrider dens betydning grænser og kulturer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til _Svend Schjødt-Eriksen__, fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på historien. Gennem detaljeret analyse vil vi søge at forstå, hvordan _Svend Schjødt-Eriksen__ har formet vores verden og forbliver relevant i dag. Denne artikel har til formål at give en omfattende og berigende vision af _Svend Schjødt-Eriksen__, der inviterer læseren til at reflektere og dykke ned i dens betydning og relevans i hverdagen.
| Svend Schjødt-Eriksen | |
|---|---|
| Født | 22. januar 1905  |
| Død | 7. januar 1977 (71 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Selvbiograf |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Svend Poul Schjødt-Eriksen (22. januar 1905 i Aalborg – 7. januar 1977 i Hellerup[1]) var en dansk officer, som spillede en kontroversiel nøglerolle i den danske hær under Besættelsen.
Han blev premierløjtnant 1930, kaptajn 1941, oberstløjtnant 1949 og oberst 1956.
Schjødt-Eriksen var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske arbejderparti, DNSAP fra den 28. juni 1940, da de tyske hære havde fremgang i Europa, til 30. november samme år (en udmeldelse er dog ikke registreret i Bovrup-Kartoteket). Formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, Poul Emanuel, blev i 1960 dømt for injurier for at have kaldt Schjødt-Eriksen for nazist.
Under Besættelsen var han en del af Den lille Generalstab, hvor han var leder af den militære efterretningstjeneste og af våbenimporten til Sjælland 1944-45. På Viggo Hjalfs foranledning sørgede han for, at en leverance fra Sverige af 3000 Husqvarna maskinpistoler primært blev distribueret til hærens O-grupper, som først skulle indsættes ved en allieret invasion i Danmark eller ved et tysk forsøg på at fortsætte krigen på dansk territorium, og ikke til de aktive modstandsgrupper som BOPA og Holger Danske. Det mentes, at denne såkaldte skæve våbenfordeling skete for at imødegå risikoen for en kommunistisk magtovertagelse i Danmark i forbindelse med Tysklands sammenbrud. Ifølge Schjødt-Eriksen blev våbnene med politisk opbakning købt til den illegale hær og ikke til modstandsbevægelsen. Senere undersøgelser har vist, at våbenfordelingen var langt mindre skæv end oprindelig antaget. [2]
Schjødt-Eriksen var chef for 11. artilleriafdelingen 1949, chef for artilleriskydeskolen 1951, midlertidig generalmajor som chef for LAND-STAFF hos den øverstkommanderende for de fælles forsvarsstyrker i Nordeuropa 1956, chef for Københavns luftværns-artilleriforsvar 1958, men blev på grund af de kontroverser, der havde været omkring ham – og ikke mindst på grund af Jørgen Hæstrups omtale af ham i værket Hemmelig alliance – forbigået ved udnævnelsen til generalmajor 1959. Han stod i stedet til rådighed for generalinspektøren for artilleriet 1962 og tog sin afsked 1967. Han var lærer ved Forsvarsakademiets generalstabskursus og artillerikursus 1951-56.
Schjødt-Eriksen udgav 1976 bogen En udsat post. Erindringer fra besættelsestiden.
Han blev Ridder af Dannebrog 1950, af 1. grad 1956 og Kommandør 1967.
Han er begravet på Hellerup Kirkegård.
Referencer
- ^ "Svend Schjødt-Eriksen". Gravsted.dk. Hentet 27. december 2024.
- ^ Helge Klindt: Myten om den skæve våbenfordeling, Militært Tidsskrift, juni 1974.
Kilder
- Kraks Blå Bog 1974
- Anders Høg Hansen: "En by – mange historier", Information, 18. maj 1998
- Officer i nazisternes tjeneste, Dagbladet Arbejderen, 3. november 2009 (Webside ikke længere tilgængelig)
- Svend Schjødt-Eriksen, En udsat post. Erindringer fra besættelsestiden, Carit Andersens Forlag, København 1976, ISBN 8742441722