I den moderne verden er Suada Demirović blevet et emne for konstant interesse og debat. Dens relevans dækker flere områder, fra teknologi til kultur, herunder økonomi og politik. Suada Demirović har fanget opmærksomhed fra folk i alle aldre og har genereret blandede meninger. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Suada Demirović og analysere dens indflydelse på nutidens samfund. Fra dets oprindelse til dets mulige langsigtede konsekvenser vil vi dykke ned i en dyb og streng analyse for bedre at forstå dette fænomen, der er så allestedsnærværende i dag.
Suada Demirović | |
---|---|
![]() 2. december 2022 | |
Personlig information | |
Født | 1980 ![]() Gentofte, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() |
Beskæftigelse | Billedkunstner ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Suada Demirović (født 1980 i Gentofte[1]) er en billedkunstner.
Demirović er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2010. Hun arbejder med tidsbaserede medier, håndtrykte teknikker og håndarbejde. Demirović har udstillet i Contemporary Culture KRAK i Bihać, på Charlottenborg og meter i København. I Danmark har hun lavet offentlig udsmykning for Odense Rigsarkiv, Rigsarkivet, Viborg og Forsyningstilsynet i Frederiksværk.[1]
I 2020 tildelte Statens Kunstfond Demirović et arbejdslegat på 50.000 kroner.[2]
Demirović bruger historieskrivning og erindring i sit arbejde med tidsbaserede medier, håndtrykte teknikker og håndarbejde.
Viftepalme 1895 fra 2016 er en glasudsmykning på Landsarkivet i Odense (Rigsarkivet, Odense).[3]
Home – The terrible beauty of unbelonging er en installation af hæklet billedtæppe i metalring, udstillet i særudstilling Forbindelser - danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien på Statens Museum for Kunst i 2022. Billedtæppet hæklede Demirović sammen med sin mor, Murveta Bačevac. Det forestiller et verdenskort med kortlægning af familiens migrationsruter, som en måde at forbinde begivenheder fra egen families historie med de politiske forandringer i verdenshistorien.[1]
Demirović benyttede metalværkstedet på Statens Værksteder for Kunst til at konstruere metalringen.[4]
Ifølge Dagbladet Informations anmelder Bodil Skovgaard Nielsen var værket "En nænsomt udført metafor for migrationens konsekvenser, men egentlig også bare for erindring eller familieliv."[5]
Spire Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |