Studiebyen

I dag er Studiebyen et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Siden dens fremkomst har den haft indflydelse på forskellige områder af dagligdagen, fra politik til underholdning. Udviklingen af ​​Studiebyen har været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter inden for forskellige områder, som søger at forstå dens implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi grundigt udforske vigtigheden og relevansen af ​​Studiebyen i dag, såvel som dens indflydelse på populærkultur og global beslutningstagning.

Rækkehuse på Rygårds Allé

55°43′26″N 12°33′31″Ø / 55.72389°N 12.55861°Ø / 55.72389; 12.55861 Studiebyen i Hellerup er opført 1920-1924 og består af 104 enkelthuse, dobbelthuse og rækkehuse tegnet af 24 af datidens store arkitekter. Byggeriet var et forsøg på at belyse de forskellige hustypers mangler og fordele økonomisk, indretnings- og materialemæssigt. Bygherren var Københavns Almindelige Boligselskab (KAB) med direktør F.C. Boldsen i spidsen, som i begyndelsen af 1920'erne opførte adskillige lavbebyggelser med haver i København. Formålet var at skabe bedre boliger med lys og luft til arbejderklassen, som fik mulighed for at flytte ud af byen – blandt andet til boligerne i Studiebyen.

Bygninger

  • Rækkehusene og porten Rygårds Allé 56-94 & 79-119

Peter Nielsen, August Rasmussen og V. Rørdam Jensen.

Kilder

  • F.C. Boldsen, Studiebyens Huse. Tegning og Beskrivelse af 104 Enkelt-, Dobbelt-, og Rækkehuse i Hellerup, Københavns Almindelige Boligselskab 1924.
Spire
Denne artikel om geografi i Gentofte Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.