Stratificering (botanik)
I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Stratificering (botanik), udforske dens oprindelse, dens indvirkning på det nuværende samfund og mulige fremtidige implikationer. Siden dets fremkomst har Stratificering (botanik) fanget forskellige målgruppers opmærksomhed og genereret debatter, refleksioner og blandede følelser. Gennem årene har Stratificering (botanik) demonstreret sin indflydelse på forskellige områder, fra teknologi til kunst, herunder politik og populærkultur. Gennem en detaljeret analyse vil vi søge at forstå relevansen af Stratificering (botanik) i den moderne verden og dens potentiale til at transformere virkeligheden omkring os.
For alternative betydninger, se Stratifikation. (Se også artikler, som begynder med Stratifikation)
Stratificering kommer af latin stratum = "lag". Ordet bruges som betegnelse for den behandling af frø, som man bruger for at bryde frøhvilen.
Oprindelig lagde man fugtigt sand og frø skiftevis i lag oven på hinanden, og det gav fremgangsmåden dens navn. Ved dagligt at skovle forsigtigt rundt i sand-frø blandingen kan man holde den jævnt fugtig og gennemiltet. Hvis temperaturen samtidig holdes omkring +5° indledes de enzymprocesser i frøene, som bryder frøhvilen.
Når de allerførste spidser af rodspirerne kan ses, køler man blandingen ned, så processen går i stå. Fra det tidspunkt er frøet parat til at spire øjeblikkeligt, når det bliver sået i fugtig og bekvem jord.
Metoden bruges – i en moderniseret kølerumsudgave – i de planteskoler, som producerer planter fra frø.