Stockholms cityplan fra 1946

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Stockholms cityplan fra 1946, udforske dens betydning, dens indvirkning på samfundet og dens relevans i dag. Stockholms cityplan fra 1946 er et emne, der har fanget opmærksomheden hos folk i alle aldre og fra forskellige områder, fra politik til popkultur. Stockholms cityplan fra 1946 har gennem årene vist sig at være et emne af stor interesse for både eksperter på området og den brede offentlighed, og det har skabt debatter og refleksioner, der har påvirket vores måde at tænke og handle på. I denne artikel vil vi analysere værdien af ​​Stockholms cityplan fra 1946, og hvordan det har udviklet sig over tid, og behandle dets indvirkning på samfundet og dets relevans i den moderne verden.

David Helldén, Yngve Larsson og Sven Markelius med et kort over Norrmalms totalfornyelse, der indgik i Cityplanen fra 1946.

Stockholms cityplan fra 1946 (på svensk Stadsplanekontorets tjänsteutlåtande angående ny stadsplan för Nedre Norrmalm avgivet den 31 maj 1946) var en masterplan for trafikken i det centrale Stockholm og for det dengang fremtidige Stockholms City på Nedre Norrmalm, udarbejdet af Byggeafdelingen og forfattet af stadsarkitekt Sven Markelius og David Helldén. Planen var i sit udgangspunkt baseret på beslutningen om Norrmalms totalfornyelse der blev taget af Stockholms byråd den 18. juni 1945 på byggeborgmester Yngve Larssons initiativ.

Selve planen

"Forslag til kommuneplanen for Nedre Norrmalm 1946".
Totalfornyelsen af Nedre Norrmalm ifølge cityplanen fra 1946.

Cityplanen fra 1946 blev udgangspunktet for den store byfornyelse i Stockholm. Principafgørelsen fra 1945 fastlagde retningslinjerne, men cityplanen fra 1946 indeholdt en række nye idéer og planlagde også udformningen af de nye bygninger. Med planen fra 1946 havde området nord for Sveaplatsen (senere Sergels Torg) fået sit endelige design. Der var nu fire højhuse (der ville være fem til sidst) omgivet af lavere kontor- og butiksbygninger (det fremtidige Hötorgscity) samt en gågade (senere Sergelgatan) og mod vest gjorde man plads til Stockholms stadsteater (ikke opført på dette tidspunkt). Idémanden bag denne del af planen var byggeafdelingens arkitekt David Helldén.[1] Helldén var også ansvarlig for en række perspektivtegninger, der præciserede cityplanens indhold.

Trafikken optog meget plads i planen fra 1946. En vigtig betingelse for planens trafiksystem var etableringen af flere biltunneler. Der blev planlagt en tunnel fra Tegelbacken til Sveaplatsen og Sveavägen med en østlig tunnelgren til Arsenalsgatan på Blasieholmen. Denne gren skulle forbindes med en tunnel, der var planlagt til at gå fra Skeppsbron under Norrström til Nybroplan med udmunding i Strandvägen.

Byplanen fra 1946 indeholdt også en skitse for hovedvejsnettet i og omkring Stockholm, hvor en øremærket motorvejsring omkring Stockholms innerstad blev konkretiseret. Officielt, seks år senere, blev skitsen inkluderet i Generalplanen for Stockholm i 1952.[2]

Der blev også lagt stor vægt på Tegelbackens trafikområde. Dette var et af den indre bys mest belastede trafikknudepunkter med konstante køer (kaldet "Tegelbackseländet" på svensk). Beslutningen om at trække Sveavägens trafik til dette kryds, ville betyde en endnu højere trafikgennemstrømning. Cityplanen fra 1946 opstillede to muligheder; "Kløverbladet" (svarende til Slussen) og "Femkanten" (en gigantisk rundkørsel med en park i midten). En firkløverløsning var allerede blevet præsenteret af Slussen-arkitekten Tage William-Olsson i 1943, men stadsarkitekt Sven Markelius foretrak "Femkanten".[3] Ingen af disse løsninger blev ført ud i livet.

Tilbagemeldingerne på cityplanen var overvejende positive, dog med to undtagelser; tilbagemeldingerne fra Byggenævnet og Fredningsrådet.[4] I juni 1947 blev Cityplanen fra 1946 vedtaget uden at have været forelagt byrådet før. Sandsynligvis ønskede man ikke en ny citydebat, og ydermere blev planen opfattet som en tilpasning af den beslutning, der allerede var truffet i 1945 i overensstemmelse med byrådets anvisninger.[5]

Litteratur

  • Markelius, Sven; Helldén, David (1947). Stadsplanekontorets tjänsteutlåtande angående ny stadsplan för nedre Norrmalm avgivet den 31 maj 1946. Stadskollegiets utlåtanden och memorial. Bilag, 99-3047450-1 ; 1946:60. Stockholm: Stockholms stadskollegium, K. L. Beckmans tryckeri. Libris 1428301
  • Gullberg, Anders (2001). City – drömmen om ett nytt hjärta. Moderniseringen av det centrala Stockholm 1951–1979 (två volymer). Monografier udgivet af Stockholms kommun. Stockholm: Stockholmia förlag. Libris 8369513. ISBN 91-7031-078-5
  • Hall, Thomas (1999). Huvudstad i omvandling - Stockholms planering och utbyggnad under 700 år. Källström, Gunnar (illustrator). Stockholm: Sveriges Radios förlag. Libris 7409712. ISBN 91-522-1810-4
  • Larsson, Yngve (1977). ”Tegelbacken enligt 1946 års cityplan”. Mitt liv i Stadshuset – Andra delen: I tjänst hos denna stolta stad (1920–1954). Stockholm: Stockholms kommunalförvaltning. side 546 ff. Libris 7751622. ISBN 91-85676-00-4 (Digital version, s. 343–673)
  • Skårfors, Rikard (1999). Beslutsfattandets dilemma: planarbete och opinionsyttringar rörande trafikleder i Stockholm 1945-1975. Working papers in transport and communication history, 1104-6988 ; 1999:2. Uppsala: Ekonomisk-historiska institutionen, Uppsala universitet (licentiatuppsats). Libris 2838557
  • Eva Rydberg (1989). Sven Markelius arkitekt. Arkitektur Förlag. ISBN 91-860-5022-2

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Huvudstad i omvandling, side 143
  2. ^ Working papers in transport and communication history, side 47-48
  3. ^ Sven Markelius, arkitekt, side 147
  4. ^ Huvudstad i omvandling, side 144
  5. ^ Huvudstad i omvandling, side 145


Sveriges våbenskjoldSpire
Denne artikel om Sveriges historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie