Denne artikel vil behandle emnet Stempelloven, et yderst relevant emne, der har fanget eksperternes og den brede offentlighed opmærksomhed i de seneste år. Stempelloven har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning på grund af dets indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen, fra sundhed til økonomi. Gennem hele teksten vil forskellige facetter af Stempelloven blive analyseret, fra dets historie og udvikling til dets implikationer i nutidens samfund. Derudover vil mulige løsninger og forslag til at imødegå de udfordringer, som Stempelloven udgør i nutiden, blive undersøgt. Gennem en flerdimensionel tilgang er det hensigten at tilbyde læseren en komplet og opdateret vision af Stempelloven, for at bidrage til debatten og forståelsen af dette fænomen.
Stempelloven (eng. The Stamp Act) var en britisk lov, der pålagde en stempelafgift i de britiske kolonier i Nordamerika. Loven pålagde en stempelafgift på retsdokumenter, toldpapirer, testamenter, kontrakter, aviser, pamfletter osv. Selv spillekort blev pålagt en afgift.
Loven blev vedtaget af parlamentet den 22. marts 1765. Den nye afgift skulle bruges til at udbygge den amerikanske frontlinje(kolonisering).[bør uddybes]
Vedtagelsen af stempelloven anses som en af grundene til, at en bevægelse som Teselskabet i Boston gjorde oprør imod det engelske styre.